Resumé
I juni 2021 skabte det ”breaking news” i de danske medier, at journalisten Mads Brügger lancerede et privat medie, ”Frihedsbrevet”, som erklærede sig uafhængig af staten og principielt afviser at mod-tage statsstøtte. ”Frihedsbrevet” puster dermed nyt liv i en gammel debat om, hvorfor alle større danske medier egentlig er på støtten. Ifølge ”Frihedsbrevet” trænger hele systemet til en grundig revision. 2021 har også set et lignende nybrud på radioområdetmed etablering af netradioen ”Den Uafhængige”, der ligesom ”Frihedsbrevet” principielt lægger afstand til offentlig mediestøtte, da de mener, at statslig mediestøtte fører til en afhængighed, der er uforenelig med mediernes rolle som ”den fjerde statsmagt” i form af en uafhængig kritisk offentlighed. Senest har også JP/Politikens Hus’ adm. direktør Stig Kirk Ørskov i januar 2022 i en kronik i Jyllands-Posten foreslået, at den danske mediestøtte udfases.
Den danske stat har både reguleret, støttet og selv drevet medievirksomhed siden Statsradiofoniens oprettelse i 1925. Fra 1960’erne opstod dertil flere økonomiske særordninger, der begunstigede den ”private” pressebetydeligt, og siden begyndelsen af 1980’erne har Danmark haft et statsligt mediestøttesystem med distributionsstøtte, nulmoms (jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 18, som med L222 fra 2019 også gælder digitale netmedier), samt direkteproduktionsstøtte til produktion af journalistisk indhold.
Den altovervejende mediestøtte i Danmark går fortsat til DR, som derfor har en altdominerende markedsposition inden for elektroniske medier. Med en dominerende statslig aktør indenfor elektroniske medier domineres ikke blot radio og tv af staten, men også den digitale nyhedsformidling, som er afgørende for avisernes overlevelse, er domineret af DR’s nyhedsformidling, som med statsstøtte tilbyder et større, men mindre pluralistisk, nyhedsudbud end aviserne evner på markedsvilkår.
De mange støtteordninger, samt det fænomen at staten via DR og TV2 fortsat selv er hovedaktør på de elektroniske medier, radio og tv, kalder på en samlet gennemtænkning, der på den ene side sikrer et mangfoldigt medieudbud i Danmark, men på den anden side også sikrer eksistensen af reelt uafhængigeprivate medier, der ikke direkte eller indirekte er reguleret af staten gennem støtteordninger, og ikke har svært ved at trænge igennem og lave sund forretning på grund af statsfinansieret konkurrenceforvridning på mediemarkedet.
Med henblik på at sikre et mere pluralistisk mediebilledeanbefales det, at den samlede danske mediestruktur gennemlyses med henblik på en ajourføring, der sikrer en bedre balance mellem det statslige og det private. I lyset af DR’s helt særlige dominans inden for de elektroniske medier (radio, tv, web, podcast mv.) fokuseres i det følgende på DR med et bud på en sammenhængende nyordning for DR, som bevarer DR som en stærk medieaktør, men med mere fokus på den samfundsmæssige rolle som supplement til de markedsstyrede medieudbud fremfor dominerende statsstøttet konkurrent til det private marked.
