Flere ufaglærte og faglærte end akademikere betaler topskat

Resumé og kommentar 

“Tallene viser, at der er flere ufaglærte og faglærte, der betaler topskat end akademikere. Og det illustrerer med al tydelighed, at topskatten ikke bare rammer topchefer og typisk højtlønnede. Den rammer alt for bredt, og derfor bør politikerne hæve topskattegrænsen. Hvis man gør det, kommer flere ud af topskatten. Det vil betyde, at deres marginalskat går fra 56 til 42 pct. Og dermed øges tilskyndelsen til at arbejde flere timer og mere produktivt. Thornings produktivitetskommission konkluderede, at der var meget store samfundsøkonomiske gevinster ved at lette topskatten,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Det er vigtigt at pointere, at der selvfølgelig er langt flere ufaglærte og faglærte end akademikere. Alligevel synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at der er flere ufaglærte og faglærte end akademikere, der betaler topskat. Det viser at topskatten rammer bredt – alt for bredt,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Forhøjer man topskattegrænsen med 100.000 kr., så vil ca. 180.000 danskere komme ud af topskatten. I dag er der knap ½ million danskere, der betaler topskat. En forhøjelse med 100.000 kr. vil øge beskæftigelsen med ca. 4.000 personer, fordi der bliver arbejdet flere timer, og det er noget danske virksomheder kan bruge nu og de kommende år. Hertil kommer at der også vil blive arbejdet mere effektivt. Provenutabet udgør blot 2½ mia. kr. Det bør være noget politikerne kan gennemføre. Frem til 2025 er der et frit råderum på 29 mia. kr., der skal bruges på enten højere offentlige udgifter eller lavere skatter. Min foretrukne løsning er helt at fjerne topskatten for alle, men jeg må konstatere, at det ikke er på tapetet i øjeblikket,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Det er bemærkelsesværdigt, at f.eks. 3.900 sygeplejersker, 2.800 lastbilchauffører og 3.400 grundskolelærere betaler topskat. Det er med til at illustrere, at topskatten rammer bredt. Jeg håber, der i denne valgperiode kommer en skattereform. Det vil være helt oplagt at øge topskattegrænsen, så mange tusinder slipper ud af topskatten. Dermed vil deres marginalskat falde fra 56 til 42 pct. Mette Frederiksen gik til valg på 1.000 flere sygeplejersker. Højere topskattegrænse kan faktisk være et af midlerne til at få sygeplejersker til at tage en ekstra tørn på sygehuset. Så en skattereform kan fremme S’ mål om flere sygeplejersker,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

Sammenfatning

• Dette notat viser, at der er lidt flere ufaglærte og faglærte, der betaler topskat end akademikere.
• 36 pct. af topskatteyderne er enten ufaglærte eller faglærte, mens 29 pct. har en kort eller mellemlang videregående uddannelse (KVU, MVU) eller en bacheloruddannelse. 35 pct. af topskatteyderne har en lang videregående uddannelse (LVU) eller en Ph.d.
• Der er relativt mange topskatteydere, som har et ”almindeligt” job. F.eks. er der 3.900 sygeplejersker, 2.800 lastbilchauffører, 3.400 grundskolelærere og 2.700 journalister, der betaler topskat.
• Læger (77 pct.) og ingeniører (57 pct.) er blandt de jobtyper, hvor en stor andel betaler topskat. I bunden ligger jobtyper som SOSU’er og pædagoger med en topskatteyderandel på knap 2 pct.
• 36 pct. af personer med en LVU betaler topskat. Der er en højere andel (16 pct.) af personer med en KVU, der betaler topskat, end for personer med en MVU (13 pct.).

I dette notat betragtes gruppen af topskattebetalere fordelt på hhv. uddannelsesniveau og jobtype. Der er set på indkomster i 2017 ud fra Danmarks Statistiks personregistre ift. topskattegrænsen i 2022, hvor 2012-skattereformen er fuldt indfaset.  Dermed regnes der med en topskattegrænse på 499.700 kr. (i 2017-niveau efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.)

Personer med en indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag, der er større end topskattegrænsen på 499.700 kr., betaler 15 pct. i topskat. Det øger deres marginalskat fra 42 til 56 pct.  

Der er stor forskel på hvor stor en andel af personer med forskellige jobtyper, der betaler topskat. 77 pct. af læger og 57 pct. af ingeniører betaler topskat, mens det gælder for knap 2 pct. af SOSU-assistenter og SOSU-medhjælpere samt pædagoger, jf. tabel 1. Godt 31 pct. af journalisterne betaler topskat, svarende til 2.700 personer.

24 pct. af gymnasielærerne svarende til 3.400 personer betaler topskat. Der er 3.900 sygeplejersker og 3.400 grundskolelærere, der betaler topskat, svarende til hhv. knap 7 og godt 4 pct.

Der er yderligere jobtyper i tabel A1 i Appendiks.

Der er således en betydelig gruppe, der betaler topskat, som ikke har et akademikerjob. I det følgende betragtes gruppen af topskatteydere fordelt på uddannelseskategorier i stedet for jobtyper.

36 pct. af topskattebetalerne er ufaglærte eller har en faglært uddannelse som højest fuldførte uddannelse, svarende til 152.000 personer, jf. tabel 2. 29 pct. har en kort videregående, mellemlang videregående eller bacheloruddannelse, mens 35 pct. af topskattebetalerne har en lang videregående eller Ph.d.-uddannelse som højest fuldførte uddannelse, svarende til 147.000 personer.

Der er dermed lidt flere ufaglærte og faglærte, der betaler topskat end akademikere (LVU og Ph.d.). Det er tilfældet, på trods af at det kun er knap 6 pct. af de ufaglærte og faglærte, der betaler topskat, mod 36 pct. af akademikerne. Det skyldes, at der er langt flere ufaglærte og faglærte end akademikere i Danmark. Der er således 2,6 mio. ufaglærte og faglærte, der ikke betaler topskat, mens det samme gælder for 256.000 akademikere.

Hvis man opdeler uddannelserne mere detaljeret, kan man se, at blandt dem, der kun har grundskoleuddannelse, er der 24.000 topskatteydere, svarende til en andel på godt 2 pct., mens det er 101.000 personer med en erhvervsfaglig uddannelse, som betaler topskat (andel på 7 pct.), jf. tabel 3.

Der er en højere andel (16 pct.) af personer med en KVU, der betaler topskat, end for personer med en MVU (13 pct.). 36 pct. af personer med en LVU betaler topskat, mens den uddannelsesgruppe, hvor den største andel betaler topskat, er Ph.d.’er. hvor 48 pct. af gruppen betaler topskat.

Appendiks 1

Der er stor forskel på hvor stor en andel af personer med forskellige jobtyper, der betaler topskat. 86 pct. af flyveledere og 84 pct. af dommere betaler topskat, mens det gælder for knap 2 pct. af pædagoger, jf. tabel A1. Der er 48.000 mellemledere, der betaler topskat, svarende til 59 pct. af gruppen.

Appendiks 2