Pressemeddelelse
CEPOS har på Danmarks Statistiks personregistre regnet på danskernes formueforhold. I nettoformuen indregnes bl.a. aktier, obligationer, bil, pensionsopsparing og boligværdi, mens gæld er fratrukket. I analysen kan man bl.a. se hvor store formuer danskerne har i gennemsnit, herunder ved forskellige aldre. Desuden kan man se gennemsnitsformuen i landets 98 kommuner. Derudover er der fokus på ulighed i formuen.
Formueuligheden er faldet i Danmark
”Formueuligheden målt ved Gini-koefficienten faldt fra 2018 til 2019 fra 68,3 pct. til 67,8 pct. Ser man på udviklingen i formueuligheden i hele den periode, hvor Danmarks Statistik har data for formuer, så falder formueuligheden i perioden 2014 til 2019. Således falder Gini-koefficienten fra 71,8 pct. i 2014 til 67,8 pct. i 2019. Top 10 pct.’s andel af den samlede formue er også faldet fra 2014 til 2019. Fra 2014 til 2019 er top 10 pct.’s andel af den samlede formue faldet fra 49,2 pct. til 46,8 pct.,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Det er endda målt uden indregning af pensionsformuerne. Siden starten af 90’erne er arbejdsmarkedspensionerne blevet udbredt til brede grupper på arbejdsmarkedet. Vismændene vurderer endvidere, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueuligheden i årene 1990-2014. Vismændene konkluderer, at dette forhold understøtter, at formuefordelingen ikke er blevet mere ulige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Man skal have 10,6 mio. kr. i formue for at være i top 1 pct.
”Der er en vis formueulighed i Danmark. Ser man på de 10 pct. rigeste, så har de en gennemsnitlig formue på 7,3 mio. kr. og for at tælle med i top 10 pct., skal man have en formue på mindst 3,8 mio. kr. De 10 pct. med lavest formue har i gennemsnit en nettogæld på ca. 260.000 kr. Det kan være erhvervsfolk, der er gået konkurs, personer der har tabt på hushandel, unge der har optaget studiegæld mv. I den meget omtalte top 1 pct. udgør den gennemsnitlige formue ca. 22,8 mio. kr. Og for at være talt med i top 1 pct. skal man runde en nettoformue på 10,6 mio. kr., ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Stor aldersafhængighed i formuen
”En del af formueuligheden skyldes, at der er meget aldersafhængighed i formuen. Unge har af naturlige grunde typisk ikke meget formue. De har ikke nået at afdrage meget på boliggælden, og de har ikke indbetalt meget til deres pensionsdepot. I takt med alderen bliver der afdraget mere på boliggælden, og pensionsdepotet stiger typisk i værdi. 72-årige har derfor typisk en formue, som er mange gange større end en 25-årig. I en alder af 72 år topper den gennemsnitlige formue på 3,0 mio. kr. Det er 19 gange mere end gennemsnittet for de 25-årige. Efter de 72 år bliver der tæret på formuen. En anden grund til formueuligheden er, at forskellige mennesker har forskellig indkomst og opsparingstilbøjelighed gennem livet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”I forhold til diskussionen om formueuligheden er det vigtigt at være opmærksom på livscyklus-elementet i opsparingen. At en 25-årig har en formue, som er mange gange mindre end en 72-årig, er ikke et problem, tværtimod – det er helt naturligt. Formuens aldersafhængighed bidrager derfor mærkbart til uligheden i formuerne i Danmark,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Formuer fordelt på kommuner
”I de mest velhavende kommuner nord for København (Rudersdal, Gentofte og Hørsholm) er den gennemsnitlige nettoformue 3½-5 mio. kr. pr. voksen, hvilket er omtrent 4 gange så meget som i kommunerne med de mindste formuer, såsom Ishøj, Randers og Odense, hvor de gennemsnitlige formuer ligger på godt 1,1 mio. kr. pr. voksen. Det er bemærkelsesværdigt, at alle 10 kommuner i top 10 er omegnskommuner til København, og at de 8 ligger nord for København. Det hænger sammen med, at der er mange velbetalte job i København, og for at bestride dem er det praktisk at bo omkring København. Her falder valget ofte på de nordsjællandske kommuner. Desuden er kommuneskatten typisk også lavere i de nordsjællandske kommuner. En videnskabelig undersøgelse har fundet, at lavere kommuneskat fremmer mobiliteten til en kommune”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Ishøj, Randers og Odense er de 3 kommuner med lavest formue. I de 3 kommuner skal man have en formue på 7-8½ mio. kr. for at være i kommunens top 1 pct. Til sammenligning kræver det en formue på 38 mio. kr. at være i top 1 pct. i Gentofte og 10,6 mio. kr. på landsplan. Overordnet tegner formuefordelingen på kommuner også et indtryk af, at danskerne er et formuende folkefærd. Selv i Ishøj, som har den laveste formue, udgør gennemsnitsformuen mere end 1 mio. kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
