Hvis topskatten afskaffes, vil top 10 pct. betale 30,3 pct. af alle skatter mod 31,4 pct. i dag

”Topskattelettelser vil ikke ændre afgørende ved fordelingen herhjemme. I dag betaler de 10 pct. rigeste 31,4 pct. af alle skatter, svarende til 235 mia. kr. Hvis man øger topskattegrænsen med 100.000 kr., så udgør top 10 pct.’s skatteandel 31,1 pct. Det er et lille nyk ned på 0,3 pct. i top 10 pct.’s skatteandel. De vil fortsat betale 231 mia. kr. i skat. Det illustrerer, at selv ved en forøgelse af topskattegrænsen, så vil de rigeste 10 pct. fortsat klart bære de største skattebyrder. Afskaffelse eller en forøgelse af topskattegrænsen rykker ikke meget på regnestykket. Hvis man helt afskaffede topskatten, ville de samme 10 pct. betale 30,3 pct. af skatterne eller 223 mia. kr.”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Det er rigtig ærgerligt, at regeringen ser bort fra topskattelettelser i deres kommende skattereform. Topskattelettelser er det mest effektive skatteinstrument til at øge arbejdsudbuddet. Det er f.eks. meget mere effektivt end lavere bundskat og øget jobfradrag. Derfor ville det være oplagt at lette topskatten nu, hvor virksomhederne ofte har brug for, at medarbejderne arbejder ekstra. Det kunne være ved en forhøjelse af topskattegrænsen. En fjernelse af topskatten indebærer et provenutab på 8,6 mia. kr., mens en forhøjelse af topskattegrænsen med 100.000 kr. indebærer et provenutab på 2½ mia. kr. Råderummet udgør 35 mia. kr. frem mod 2025. Der er sådan set rigeligt råderum til at gøre noget ved topskatten samtidig med, at man letter skatten i bunden. En topskatteyder har en marginalskat på 67 pct. inklusiv afgifter. Det er alt for højt”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.