Pressemeddelelse
Kapitel 1 Aktuel økonomisk politik
”Vismændene forventer en vækst i BNP på 3 pct. i år og 4 pct. næste år. Det er et spejl af, at Corona været en klassisk udbudskrise. Vi har set at så snart, der genåbnes, så springer dansk økonomi frem.
Jeg er enig i, at der ikke er behov for flere finanspolitiske lempelser i 2021 og 2022. Danskernes privatøkonomi er generelt velkonsolideret og har potentialet til at øge det private forbrug de kommende år. Det, der har begrænset den økonomiske aktivitet, er smitten (der bl.a. holder forbrugerne hjemme) og begrænsninger på virksomhedernes ønske om at holde åbent. Det er i høj grad udbudssiden af økonomien, der har begrænset væksten, og det kan ekspansiv finanspolitik vanskeligt rette op på.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”I det perspektiv betragter jeg den seneste sommer-stimuli-pakke som spild af skatteydernes penge. De samme kan siges om stimuli-delen af den seneste finanslov, hvor man bl.a. ekspanderede boligjobordningen selvom byggebeskæftigelsen steg markant. For få dage siden signalerede finansministeren, at boligjobordningen skulle strammes op igen. Selv om vi har supersunde offentlige finanser, er der ingen grund til at stifte ekstra gæld til unødvendige stimuli.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Jeg er helt enig med vismændene i, genåbning og afvikling af kompensationspakker går hånd i hånd. Og det er godt, at de generelle kompensationspakker afvikles nu. Kompensationspakkerne har en tendens til at holde hånden under eksisterende virksomheder. Det skader virksomheds-dynamikken og velstandsskabelsen. En meget stor del af produktivitetsvæksten kommer fra, at mindre produktive virksomheder lukker og mere produktive virksomheder overtager markedsandele. Denne proces fryses til is med hjælpepakker.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Kapitel 2 Konjunktur og offentlige finanser
”Vismændene forventer, at der allerede næste år vil være begyndende mangel på arbejdskraft i dansk økonomi. Det ses ved, at det såkaldte Beskæftigelsesgab i 2022 bliver positivt. Beskæftigelsesgabet måler forskellen mellem den faktisk beskæftigelse og den strukturelle beskæftigelse. Arne-pensionen vil allerede fra næste år medvirke til mangel på arbejdskraft, da ordningen vil trække hænder og vækst ud af dansk økonomi. Næste år forventer Finansministeriet, at 24.000 vil være på Arne-pension.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Formandskabet anbefaler, at underskudsgrænsen på de offentlige finanser forøges fra ½ til 1 pct. af BNP. Jeg er enig i anbefalingen. Der er i øjeblikket en overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP på de offentlige finanser. Det er ikke hensigtsmæssigt med en overbeskatning af danskerne på ca. 1 pct. af BNP”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Jeg er enig med vismændene i, at der ikke er behov for indgreb på boligmarkedet. Stigningen i boligpriserne i Corona-året skyldes bl.a. de lave renter, ekspansiv pengepolitik i de store centralbanker, og at danskerne ikke har haft frie muligheder for at bruge deres penge på øvrige forbrugsgoder. Renterne kan forventes at stige fremadrettet, og genåbningen af økonomien kan frigøre købekraft til andet end boligforbrug. Næste år forventer vismændene mere afdæmpede boligprisstigninger. Under alle omstændigheder bør hverken boligskatter eller -finansieringsregler anvendes til at forsøge at styre boligpriserne over konjunkturforløbet, men bør afspejle behovet for sund strukturpolitik.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Kapitel 3 Tilbagetrækning
”Vismændene finder, at både højere efterlønsalder og pensionsalder har øget beskæftigelsen. Som forventet har øget efterlønsalder haft den største effekt. I det perspektiv er det oplagt at afvikle efterlønnen. Det vil øge beskæftigelsen med 18.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 8 mia. kr. Fremadrettet er levetidsindekseringen helt central for holdbarheden på de offentlige finanser. Derfor bør den ikke ændres.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Kapitel 4 Tidlig indsats (dynamiske effekter af flere penge til daginstitutioner)
”Det er bemærkelsesværdigt, at vismændene ikke kan finde empirisk opbakning til tydelige effektivitetsgevinster (målt ved skoleresultater) ved at øge udgifterne til daginstitutioner.
Dette er interessant, da det indikerer, at der ikke er positive dynamiske effekter af at tilføre flere penge til daginstitutionsområdet, hvor der i dag anvendes 30 mia. kr. Resultatet er også interessant i forhold til, at bl.a. SF har som fast programpunkt, at normeringerne i daginstitutioner skal øges. I forvejen er der få børn pr. voksen og et højt udgiftsniveau i Danmark. Den i forvejen store ressourcetilførsel til daginstitutionerne kan være en forklaringen på, at der ikke vil være betydelige yderligere gevinster ved yderligere ressourcetilførsel. Det kunne indikere, at kvaliteten i daginstitutioner på marginalen ikke så meget handler om der tilføres ½ mia. kr. ekstra eller mindre, men om bedre arbejdstilrettelæggelse mv. En international sammenligning viser, at der er betydeligt færre børn pr. voksen i de danske daginstitutioner end i de fleste andre lande.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
For yderligere kommentarer kontakt Mads Lundby Hansen på tlf. 21 23 79 52
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Kapitel 1 Aktuel økonomisk politik
Vismændene forventer en vækst i BNP på 3 pct. i år og 4 pct. næste år. Det er et spejl af, at Corona været en klassisk udbudskrise. Vi har set at så snart, der genåbnes, så springer dansk økonomi frem.
Jeg er enig i, at der ikke er behov for flere finanspolitiske lempelser i 2021 og 2022. Danskernes privatøkonomi er generelt velkonsolideret og har potentialet til at øge det private forbrug de kommende år. Det, der har begrænset den økonomiske aktivitet, er smitten (der bl.a. holder forbrugerne hjemme) og begrænsninger på virksomhedernes ønske om at holde åbent. Det er i høj grad udbudssiden af økonomien, der har begrænset væksten, og det kan ekspansiv finanspolitik vanskeligt rette op på.
I det perspektiv betragter jeg den seneste sommer-stimuli-pakke som spild af skatteydernes penge. De samme kan siges om stimuli-delen af den seneste finanslov, hvor man bl.a. ekspanderede boligjobordningen selvom byggebeskæftigelsen steg markant. For få dage siden signalerede finansministeren, at boligjobordningen skulle strammes op igen. Selv om vi har supersunde offentlige finanser, er der ingen grund til at stifte ekstra gæld til unødvendige stimuli.
Jeg er helt enig med vismændene i, genåbning og afvikling af kompensationspakker går hånd i hånd. Og det er godt, at de generelle kompensationspakker afvikles nu. Kompensationspakkerne har en tendens til at holde hånden under eksisterende virksomheder. Det skader virksomheds-dynamikken og velstandsskabelsen. En meget stor del af produktivitetsvæksten kommer fra, at mindre produktive virksomheder lukker og mere produktive virksomheder overtager markedsandele. Denne proces fryses til is med hjælpepakker.
Vismændene anbefaler en konjunkturafhængig dagpengeperiode. Jeg forventer ikke, at en konjunktur-afhængig dagpengeperiode kommer til at fungere i praksis. Bl.a. risikerer man en de facto forlængelse af dagpengeperioden, fordi politikerne kan få svært ved at reducere dagpengeperioden, når ledigheden begynder at falde. En de facto forlængelse af vil medføre et betydeligt strukturelt fald i beskæftigelsen.
Kapitel 2 Konjunktur og offentlige finanser
Vismændene forventer, at der allerede næste år vil være begyndende mangel på arbejdskraft i dansk økonomi. Det ses ved, at det såkaldte Beskæftigelsesgab i 2022 bliver positivt. Beskæftigelsesgabet måler forskellen mellem den faktisk beskæftigelse og den strukturelle beskæftigelse. Arne-pensionen vil allerede fra næste år medvirke til mangel på arbejdskraft, da ordningen vil trække hænder og vækst ud af dansk økonomi. Næste år forventer Finansministeriet, at 24.000 vil være på Arne-pension.
Jeg kunne godt savne, at vismændene angav diverse forslag, der kan øge arbejdsudbuddet.
Jeg er enig med vismændene i, at Budgetloven har været en stor succes. Den har bl.a. via sanktionsmekanismen stoppet de store offentlige udgiftsoverskridelser, som kendetegnede perioden 1993-2010 (samlet budgetskred på 90 mia. kr.)
Formandskabet anbefaler, at underskudsgrænsen på de offentlige finanser forøges fra ½ til 1 pct. af BNP. Jeg er enig i anbefalingen. Der er i øjeblikket en overholdbarhed på ca. 1 pct. af BNP på de offentlige finanser. Det er ikke hensigtsmæssigt med en overbeskatning af danskerne på ca. 1 pct. af BNP.
Jeg er enig med vismændene i, at der ikke er behov for indgreb på boligmarkedet. Stigningen i boligpriserne i Corona-året skyldes bl.a. de lave renter, ekspansiv pengepolitik i de store centralbanker, og at danskerne ikke har haft frie muligheder for at bruge deres penge på øvrige forbrugsgoder. Renterne kan forventes at stige fremadrettet, og genåbningen af økonomien kan frigøre købekraft til andet end boligforbrug. Næste år forventer vismændene mere afdæmpede boligprisstigninger. Under alle omstændigheder bør hverken boligskatter eller -finansieringsregler anvendes til at forsøge at styre boligpriserne over konjunkturforløbet, men bør afspejle behovet for sund strukturpolitik.
Kapitel 3 Tilbagetrækning
Vismændene finder, at både højere efterlønsalder og pensionsalder har øget beskæftigelsen. Som forventet har øget efterlønsalder haft den største effekt. I det perspektiv er det oplagt at afvikle efterlønnen. Det vil øge beskæftigelsen med 18.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 8 mia. kr. Fremadrettet er levetidsindekseringen helt central for holdbarheden på de offentlige finanser. Derfor bør den ikke ændres.
Kapitel 4 Tidlig indsats
Det er bemærkelsesværdigt, at vismændene ikke kan finde empirisk opbakning til tydelige effektivitetsgevinster (målt ved skoleresultater) ved at øge udgifterne til daginstitutioner. De konkluderer, at Heckman-kurven ikke uden videre kan anvendes til at træffe afgørelse om, hvordan offentlige indsatser fremadrettet skal prioriteres i Danmark.
Dette er interessant, da det indikerer, at der ikke er positive dynamiske effekter af at tilføre flere penge til daginstitutionsområdet, hvor der i dag anvendes 30 mia. kr. I forvejen er der få børn pr. voksen og et højt udgiftsniveau. Den i forvejen store ressourcetilførsel til daginstitutionerne kan være en forklaringen på, at der ikke vil være betydelige yderligere gevinster ved yderligere ressourcetilførsel. En international sammenligning viser, at der er betydeligt færre børn pr. voksen i de danske daginstitutioner end i de fleste andre lande.
