Kommunefordeling af flygtninge koster beskæftigelse og integration

Figur 1. Beskæftigelsesgrad for andre ikke-vestlige indvandrere fordelt efter urbaniseringsgraden i kommunen, 25-59-årige, 2012

Figur 2. Beskæftigelsesgrad for nye flygtninge fordelt efter urbaniseringsgraden i kommunen, 25-59-årige, 2012

Figur 3. Beskæftigelsesgrad fordelt efter urbaniseringsgraden i kommunen, 25-59-årige, 2012

Dette mønster bekræftes af en mere rigoristisk statistisk analyse. Det er således undersøgt, i hvor høj grad samtlige nye flygtninges og andre indvandreres sandsynlighed for at være i job efter tre år (i 2012) kan forklares med opholdskommunens urbaniseringsgrad. Hovedresultatet er gengivet i tabel 2.

Tabellen viser for det første, at en stigning i urbaniseringsgraden på 1 pct. øger beskæftigelsesgraden med 0,5 pct. Sammenhængen er statistisk signifikant på et højt niveau.

For det andet har flygtninge en lavere sandsynlighed for at komme i job end indvandrere. Beskæftigelsesgraden er 26 pct.point lavere. Denne sammenhæng er dog kun signifikant på 10 pct.-niveau. 

For det tredje øger urbaniseringsgraden jobchancerne lige meget hos flygtninge og indvandrere. Der er ingen statistisk forskel på de to grupperDet fremgår af, at interaktionsleddet mellem dummy-variablen for flygtninge og urbaniseringsgraden er helt insignifikant. .

Det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på, at analysen strengt taget kun viser, at der er en korrelation mellem urbaniseringsgrad og beskæftigelsesfrekvens, men ikke hvilken vej årsagssammenhængen løber. Det er således muligt, at personer med i forvejen større beskæftigelsesudsigter søger mod urbaniserede områder – snarere end at det er urbaniseringen, som driver beskæftigelsesfrekvensen. Især for flygtninge gælder det imidlertid, at deres fordeling ikke er frivillig og derfor har et mere tilfældigt præg. Det tyder på, at årsagssammenhængen løber fra urbanisering til beskæftigelse.

Omsættelige kvoter kan forbedre beskæftigelsen

Det indebærer, at det er uhensigtsmæssigt at skele til den almindelige tilstand på arbejdsmarkedet, når der fordeles flygtninge geografisk. Arbejdsmarkedet for nye flygtninge – og nye indvandrere generelt – svarer ikke til arbejdsmarkedet for etnisk danskere. Det tyder tværtimod på, at flygtningene har lettere ved at få fodfæste i byområder med stor befolkningstæthed. Det kan skyldes, at de har lettere ved at få et netværk, og at der her er flere jobmuligheder svarende til deres kvalifikationer.

Derfor har det en omkostning at fordele flygtningene jævnt over landet og at fastholde dem i visitationskommunerne de første tre år. Flygtningene har samtidig begrænset indflydelse på, hvor de hver især kommer hen. Derfor kan det overvejes at indføre fordelingsmekanismer, som tager hensyn både til jobmuligheder og flygtningenes egne ønskerAlvin E. Roth har argumenteret for, at der kan være en betydelig gevinst ved at indføre mekanismer, som giver flygtningene selv indflydelse på, hvor de kommer hen, når de har søgt asyl. Roth fik Nobelprisen i økonomi i 2012 for at have udviklet mekanismer af denne type, som dog endnu ikke har været anvendt til at fordele flygtninge med. Roth har ikke blot fordelingen inden for hvert land, men også mellem landene i tankerne. . 

En sådan mekanisme kan være at etablere omsættelige flygtningekvoter mellem kommunerne, som kommunerne kan handle indbyrdes. Det kan føre til, at kommuner med større chancer for at få flygtninge i job vælger at tage imod en økonomisk tilskyndelse for at huse flere nye flygtninge, mens kommuner med dårligere muligheder vil vælge at betale. 

På samme måde bør det som minimum være muligt for flygtninge at bytte opholdskommuner, således at et par, der ønsker at bytte, får lov til det. Et tilsvarende princip bør gælde inden for EU-landene. Det vil kunne medvirke til, at flygtningene kommer til steder, hvor de har bedre muligheder for at indgå i netværk eller anvende deres kvalifikationer.

Boks 1. Sådan har vi gjort

Beregningerne omfatter registertræk hos Danmark Statistik af 25-59-årige og deres tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort på baggrund af et nedslag ultimo november 2012.
 
”Nye flygtninge” er personer, som har fået opholdstilladelse i Danmark fra december 2009 til november 2010, og som dengang kom fra de aktuelt største flygtningelande (Afghanistan, Bhutan, Burundi, Congo (Dem. Rep.), Eritrea, Irak, Libanon, Liberia, Libyen, Myanmar, Nordkorea, Rwanda, Somalia, Syrien, Yemen). Vi ser altså på personer, som har været her i op til tre år. Der er desuden tale om et oprindelseskriterium. Derfor svarer gruppen af ”nye flygtninge” ikke til antallet af personer, der har fået asyl. Familiesammenførte til flygtninge indgår i optællingen, mens flygtninge fra andre lande end de anførte ikke indgår, ligesom flygtninge fra 2009-10, som ikke var bosiddende her længere i 2012, ikke tæller med. Alt i alt indgår der færre end det samlede antal opholdstilladelser til asylansøgere meddelt i 2009-10.
 
Urbaniseringsgraden i en kommune er defineret som andelen af befolkningen i kommunen i bymæssig bebyggelse, hvorved forstås, at der er mindst 200 indbyggere, som bor højst 200 meter fra hinanden. Begreberne er defineret og anvendes af Danmarks Statistik.

Læs artikel i Berlingske herunder:

Berlingske: Størst jobchance for flygtninge i byerne