Pressemedelelse
En ny analyse fra CEPOS viser, at lærere med en bedre eksamen fra gymnasiet og læreruddannelsen i højere grad søger mod frie grundskoler (friskoler og private skoler) på trods af mindre favorable lønninger. Lønforskellen findes altså på trods af, at lærerne i de frie grundskoler i gennemsnit har fået højere karakterer i gymnasiet og på deres læreruddannelse.
”I henhold til overenskomsterne kan en lærer i folkeskolen i løbet af en karriere på 40 år forvente at få gennemsnitligt ca. 13.000 kroner mere i løn årligt sammenlignet med en lærer på en fri grundskole, når vi ser bort fra personlige tillæg. Det viser noget om, at det ikke nødvendigvis primært handler om økonomi, når lærere vælger arbejdsplads,” siger forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen.
Højt kvalificerede lærere er afgørende for elevernes læring. Derfor er perspektiverne af den nye CEPOS-analyse primært, at det bør undersøges nærmere, om de frie grundskoler har nøglen til, hvordan man også kan forbedre rekruttering og fastholdelse af lærere i folkeskolen.
De frie grundskoler har blandt andet større autonomi fra politisk styring og en større medbestemmelse til forældrene. Det kan understøtte en bestemt type skoleledelse og generelle arbejdsvilkår, der er mere motiverende for lærere.
”Folkeskolerne får deres midler, uanset hvilket produkt, de leverer. Frie grundskoler er derimod afhængige af forældrebetaling, som giver et incitament til at levere høj kvalitet. Til gengæld er de frie grundskole i højere grad fri for politisk indblanding i deres faglige arbejde. Den friere struktur kan være en af årsagerne til, at de frie grundskoler tiltrækker flere lærere med højere karakterer. Vores analyse viser, at arbejdsvilkår – herunder fokus på og frihed til faglighed uden politisk indblanding – ser ud til at være vigtigere end løn, hvis man skal rekruttere dygtigere lærere i grundskolen,” siger forskningschef i CEPOS, Karsten Bo Larsen.
Resumé
Lærere i folkeskolen får i gennemsnit en højere løn end deres kolleger i friskoler og private skoler (frie grundskoler). Denne lønforskel findes på trods af, at lærerne i de frie grundskoler i gennemsnit har fået højere karakterer i gymnasiet og på deres læreruddannelse. I 2020 var lønforskellen på ca. 7.000 kr. årligt, mens karakterforskellene var på 0,4 karakterpoint, ved både den gymnasiale uddannelse og læreruddannelsen (jf. bilag 2. tabel 1)
Lønforskellene kan selvfølgelig skyldes, at lærerne i de frie grundskoler adskiller sig fra lærerne i folkeskolen på andre parametre end karakterer – fx kan de have en lavere anciennitet eller være dårligere efteruddannet. Derfor har CEPOS har lavet en statistisk analyse af sammenhængen mellem ansættelse, løn og karakterer for perioden 2010-20 baseret på registerdata på individniveau fra Danmarks Statistik for alle læreruddannede ansat i enten i frie grundskoler eller i folkeskolen. Det overordnede resultat er, at lærerne i de frie grundskoler generelt set har lavere løn og højere karakterer end lærerne i folkeskolen, når man tager højde for forskelle i anciennitet, efteruddannelse mv.
Undersøgelsens resultat viser, at
- lærere med høje karakterer fra gymnasiet og læreruddannelsen vælger i højere grad at arbejde i frie grundskoler end i folkeskolen, selv om lønnen er lavere i de frie grundskoler (bilag 3, tabel 3)
- lærere i frie grundskoler er ældre og har højere anciennitet sammenlignet med lærere i folkeskolen, tilsvarende er andelen af mandlige lærere højere i de frie grundskoler end i folkeskolen (bilag 3, tabel 3)
- lærere i folkeskolen tjener i gennemsnit ca. 2,1 pct. mere end deres kolleger i de frie grundskoler, når der tages højde for forskelle i alder, anciennitet, karakterer, efter- og videreuddannelse samt forskelle i regionale forhold (bilag 4, tabel 4)
- karaktererne ved den gymnasiale uddannelse og læreruddannelsen har ingen betydning for lærernes løn (bilag 4, tabel 4)
- lærere, der har videreuddannet sig med en kandidatuddannelse, tjener ikke mere end undervisere, der alene har en læreruddannelse, derimod tjener lærere med en videreuddannelse i form af en diplom- eller en masteruddannelse ca. 3,4 – 3,7 pct. mere end lærere uden videreuddannelse (bilag 4, tabel 4)
Højt kvalificerede lærere er afgørende for elevernes læring, jf. nedenstående. Med udsigt til en generel forøget mangel på uddannede lærerkræfter i grundskolen (Danske Professionshøjskoler, 2022) er det afgørende at finde tiltag, der kan gøre det mere attraktivt for flere velkvalificerede unge at vælge at blive lærer i grundskolen. I den forbindelse afdækker denne statiske analyse en række interessante sammenhænge, men den viser ikke noget om, hvorfor en bestemt type lærere søger mod folkeskolen og en anden type lærere mod de frie grundskoler. Derfor er perspektiverne af denne undersøgelse primært, at det i kan være meget givtigt igangsætte kvalitative analyser af, hvorfor de frie grundskoler er bedre til at tiltrække højere kvalificerede lærere på trods af den lavere løn.
