CEPOS udsender i dag en analyse, der viser fordelingseffekten af regeringens samlede økonomiske politik (ændringer i overførselsindkomster, skatteændringer mv.). Analysen baserer sig på beregninger fra Finansministeriet.
“Alle indkomstgrupper bliver fattigere af regeringens økonomiske politik. Det drejer sig bl.a. om effekten af de 25 skattestigninger under Mette Frederiksen. Det er bemærkelsesværdigt, at dem med lavest indkomst får den største nedgang i levestandarden som følge af Mette Frederiksens økonomiske politik. De 10 pct. med lavest indkomst får reduceret deres disponible indkomst med 1,7 pct. De 10 pct. rigeste får reduceret indkomsten med 0,71 pct. Overordnet viser svaret, at jo mindre man tjener, jo mere rammes man af Mette Frederiksens politik.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
“Svaret viser, at det i høj grad er Mette Frederiksens skattepolitik, der rammer de laveste indkomster. Højere tobaksafgifter har en stor effekt, fordi de rammer dem med lavest indkomster hårdest. Men også erhvervsskattelettelser bliver sendt videre til dem med lavest indkomster ifølge S-regeringens økonomer. Det gælder f.eks. loftet over fradraget for højere lønninger. Her sendes en del af regningen videre til dem med lavest indkomst. Det skyldes, at fradragsloftet giver lavere produktivitet og dermed lavere lønstigninger i den private sektor. Via satsreguleringen medfører det lavere overførselsindkomster. Også bankskatten rammer bredt, herunder de laveste indkomster. Svaret viser at erhvervsskattestigninger betales af hr. og fru Danmark”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Resumé
I et svar til Folketinget har Finansministeriet regnet på effekten af S-regeringens økonomiske politik (finanslov, Arne-pension, klima mv.) på indkomstfordelingen. Svaret viser, at:
Alle indkomstgrupper bliver fattigere af S-regeringens økonomiske politik.
Dem med lavest indkomst får den største nedgang i levestandarden
De 10 pct. med lavest indkomst (1. decil) får reduceret deres forbrugsmuligheder med 1,7 pct.
De 10 pct. med højeste indkomster (10. decil) oplever en nedgang på 0,7 pct.
Det er i høj grad Mette Frederiksens skattepolitik, der rammer de laveste indkomster.
Ifølge regeringens økonomer lander regningen for erhvervsskattestigningerne (bankskat, fradragsloft over høje lønninger mv.) også i sidste ende hos dem med de laveste indkomster.
I et svar til Folketingethttps://www.ft.dk/samling/20191/almdel/fiu/spm/384/svar/1713217/2280562.pdf har Finansministeriet regnet på effekten af S-regeringens økonomiske politik på indkomstfordelingen. Svaret viser, at alle indkomstgrupper bliver fattigere af regeringens økonomiske politik. Det fremgår også af svaret, at dem med de laveste indkomster får den største procentvise nedgang i levestandarden som følge af Mette Frederiksens økonomiske politik. De 10 pct. med lavest indkomst (1. decil) får reduceret deres forbrugsmuligheder med 1,7 pct. Personerne i 2. decil får reduceret forbrugsmulighederne med 1,2 pct., mens de 10 pct. rigeste (10. decil) oplever en nedgang på 0,7 pct. Overordnet viser svaret, at jo mindre man tjener, jo mere (relativt til ens indkomst) rammes man af Mette Frederiksens politik.
I Finansministeriets opgørelse har man indregnet finansloven for 2020, klimaaftaler, aftalen om Arne-pension, finanslovsforslaget for 2021 mv. Der er både regnet på initiativer, der 1) direkte påvirker de disponible indkomster, 2) reducerer købekraften via højere afgifter og 3) beskatter erhvervslivet, hvor regningen sendes videre til familierne i form af lavere lønninger og overførselsindkomster.
Det fremgår af beregningerne, at forhøjelsen af tobaksafgifterne på sidste års finanslov reducerer forbrugsmulighederne markant for personer med lave indkomster. I første decil reduceres forbrugsmulighederne svarende til 1½ pct. I fravær af forhøjelsen af tobaksafgiften ville der være tale om en nedgang i levestandarden på 0,2 pct. for de 10 pct. med lavest indkomst.
Svaret viser, at det i høj grad er Mette Frederiksens skattepolitik, der rammer de laveste indkomster.
Erhvervsskatter rammer også de laveste indkomster
Erhvervsskattestigningerne påvirker også dem med de laveste indkomster ifølge S-regeringens økonomer. Det gælder f.eks. loftet over fradraget for højere lønninger. Her sendes en del af regningen videre til dem med lavest indkomst. Det skyldes, at fradragsloftet giver lavere produktivitet og dermed lavere lønstigninger i den private sektor. Via satsreguleringen medfører det lavere overførselsindkomster. Finansministeriets beregninger viser, at denne skattestigning er fordelingsmæssigt neutral, dvs. at alle indkomstgrupper påvirkes på samme måde. Også bankskatten (særlig selskabsskat for den finansielle sektor) rammer bredt, herunder de laveste indkomster.
S-regeringens skattepolitik rammer i høj grad personer med lave indkomster
Hvis man ser bort fra de politiske tiltag, der ikke er skattepolitik, reduceres forbrugsmulighederne for de 10 pct. med lavest indkomst med knap 1,9 pct., dvs. mere end når disse initiativer medregnes. S-regeringens skattepolitik rammer således i høj grad personer med lave indkomster.
Finansministeriets økonomer har ikke indregnet regeringens midlertidige børnetilskud i opgørelsen, formentlig fordi der spørges efter en 2025-effekt, mens børnetilskuddet er midlertidigt og ophører i 2021. Finansministeriet har tidligere beregnethttps://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l1/spm/123/svar/1619296/2125415.pdf , at det midlertidige børnetilskud øger disponibel indkomst for de 10 pct. med lavest indkomst med 0,8 pct. i 2020. Hvis man lægger til grund, at børnetilskuddet bliver permanent, vil den samlede effekt på disponibel indkomst for de 10 pct. med lavest indkomst blive på -0,9 pct., dvs. stadig højere end nedgangen for de 10 pct. rigeste, der er på -0,7 pct.
Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)
