Resumé og kommentar
Denne analyse viser OECD’s opgørelse af formueulighed. Analysen viser, at de 10 pct. danskere med størst formue ejer 48 pct. af den samlede formue (inkl. pensionsformuen) i Danmark. Dermed ligger Danmark i midterfeltet som nr. 13 ud af 23 OECD-lande. I debatten er tidligere henvist til, at Danmark er blandt de lande med højst formueulighed. Det er misvisende. Det er kun tilfældet, hvis man undlader at medregne pensionsformuer.
”Gennem lang tid har der været slået på, at Danmark har en høj formueulighed. Det skyldes bl.a., at OECD har offentliggjort en analyse, der umiddelbart viser, at top 10 pct.’s andel af den samlede formue udgør 64 pct. Og det er den 3. største andel blandt OECD-landene, kun overgået af Holland og USA,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det er imidlertid helt overset, at OECD i den meget omtalte opgørelse ikke medregner formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betydelige i Danmark i forhold til andre lande. I Danmark udgør pensionsformuen ca. 4.400 mia. kr. i 2018 eller 200 pct. af BNP. Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmodtagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension. OECD har imidlertid også lavet en særskilt opgørelse, hvor de medtager arbejdsmarkedspensionerne for de lande, hvor det er muligt. Her fremgår det, at top 10 pct.-formueandelen falder fra 64 til 48 pct. i Danmark. Disse 48 pct. svarer til de 48 pct., som man kan opgøre ud fra Danmarks Statistiks personregistre,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Medregnes arbejdsmarkedspensioner har Danmark den 13. højeste ulighed i formuerne ud af de 23 lande, hvor OECD har data for arbejdsmarkedspensioner. Dermed har Danmark ikke længere en høj formueulighed, men en formueulighed i midterfeltet og under OECD-gennemsnittet på ca. 50 pct. mht. top 10 pct.’s formueandel,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Der er ingen grund til at piske en stemning op i Danmark om høj formueulighed. Når man medregner pensionsformuer, ligger uligheden ikke højt sammenlignet med de andre lande. Og de økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne siden starten af 1990’erne. Dette målt uden indregning af pensionsformuerne. Vismændene vurderer endvidere, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueuligheden i årene 1990-2014. Vismændene konkluderer, at dette forhold understøtter, at formuefordelingen ikke er blevet mere ulige,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det er en rigtig dårlig ide at hæve renteskat og aktieskat i Danmark for at reducere formueuligheden. I forvejen har vi med 42 pct. den næsthøjeste aktieskat i OECD. En forhøjelse af aktieskatten vil gøre det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer. Det reducerer produktiviteten og lønningerne. Højere renteskat reducerer gevinsten ved at spare op. Og en forhøjelse af arveafgiften vil øge de i forvejen høje kapitalskatter,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
I debatten om højere kapitalskatter henvises der bl.a. til, at Danmark er blandt de lande med højest formueulighed .
Baggrunden er, at OECD har udgivet en opgørelse af formueuligheden i en række lande. Umiddelbart ser det ud til, at Danmark ifølge OECD’s opgørelse har en relativ høj formueulighed. OECD finder således, at top 10 pct. har 64 pct. af de samlede formuer, hvilket er det 3. højeste ud af de 26 OECD-lande, der indgår i opgørelsen, jf. figur 1.
Denne opgørelse fra OECD medregner imidlertid ikke formuer i arbejdsmarkedspensionerne, som er betydelige i Danmark i forhold til andre lande . I Danmark udgør pensionsformuen ca. 4.400 mia. kr. i 2018 eller 200 pct. af BNP . Disse pensionsformuer er bredt fordelte i Danmark, da de fleste lønmodtagere indbetaler til en arbejdsmarkedspension.
OECD har lavet en særskilt opgørelse, hvor de medtager arbejdsmarkedspensionerne for de lande, hvor det er muligt. Her fremgår det, at top 10 pct.-formueandelen falder fra 64 til 48 pct. i Danmark. Disse 48 pct. svarer til de 48 pct., som CEPOS kan beregne ud fra Danmarks Statistiks personregistre for 2015.
Medregnes arbejdsmarkedspensioner, ligger Danmark nr. 13 ud af de 23 lande, hvor OECD har data mht. arbejdsmarkedspensioner, jf. figur 2. Dermed har Danmark ikke længere en høj formueulighed, men en formueulighed i midterfeltet, og lidt under OECD-gennemsnittet på ca. 50 pct. mht. top 10 pct.’s formueandel.
OECD anfører selv, at når man medtager arbejdsmarkedspensioner, så mindsker det formueuligheden særligt i Danmark:
“However, including occupational pension wealth lowers significantly wealth inequality in Denmark and (to a lesser extent) in Canada, the United Kingdom, Chile, Australia and the United States.”
Vismændene om formueulighed
De økonomiske vismænd har tidligere vurderet, at borgerne med de 10 pct. største formuer har haft omtrent samme andel af formuerne fra starten af 1990’erne til 2014 . Dette er målt uden indregning af pensionsformuerne. Vismændene vurderer endvidere, at hvis pensionsformuer kunne indregnes, så ville det formentlig trække i retning af formindsket formueulighed i årene 1990-2014. Vismændene konkluderer, at dette forhold understøtter, at formuefordelingen ikke er blevet mere ulige.
