”I debatten om væksten i det offentlige forbrug har bl.a. FTF og de tidligere overvismænd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Torben M. Andersen udlagt det sådan, at væksten frem til 2025 skal være på 1,1 pct. om året, hvis man skal undgå reelle nedskæringer i den offentlige service. En årlig vækst i det offentlige forbrug på 1,1 pct. frem til 2025 svarer til det demografiske træk tillagt en velstandseffekt. Idéen om, at væksten i det offentlige forbrug skal være på minimum 1,1 pct. årligt har et snævert fokus på, at den offentlige service skal forbedres ved at tilføre flere ressourcer. Dette er for forsimplet. Man kan f.eks. få mere service for de samme penge via øget konkurrenceudsættelse. F.eks. kan man løfte udliciteringsgraden fra 26 til 75 pct. i kommunerne, hvilket forventes at give 12 mia. kr. mere service for pengene. Desuden kan man gøre øget brug af præstationsafhængig løn. F.eks. kan man give en højere løn til skolelærere, der formår at løfte elevernes faglige niveau. Thorning-regeringen havde som målsætning at foretage effektiviseringer for 12 mia. kr. i den offentlige sektor frem til 2020 svarende til det demografiske træk i perioden. Det anbefales, at VLAK opstiller en målsætning om at effektivisere den offentlige sektor for mindst 12 mia. kr.”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Betragtningen om, at det offentlige forbrug skal vokse med 1,1 pct. årligt, tager ikke højde for, at det offentlige forbrug i dag er på et højt niveau svarende til 25,2 pct. af BNP. For perioden 1990-2007 udgjorde det offentlige forbrug i gennemsnit 24,4 pct. af BNP. Dermed er det offentlige forbrug i 2017 0,8 pct. af BNP højere end gennemsnittet for perioden 1990-2007, svarende til 18 mia. kr. Under Nyrup (1993-2001) udgjorde det offentlige forbrug i gennemsnit 24,2 pct. af BNP. Det er 1 pct. af BNP lavere end under VLAK-regeringen i 2017. Blandt 35 OECD-lande har Danmark desuden det næsthøjeste offentlige forbrug, kun overgået af Sverige. Hvis VLAK får gennemført sin politik om en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. frem til 2025, vil Danmark stadig have det 5. højeste offentlige forbrug i OECD”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Set over de seneste 50 år har det private forbrug ikke kunnet følge med velstandsudviklingen. Siden 1966 er privatforbrugets andel af BNP reduceret med 11 pct. af BNP, bl.a. som følge af skattestigninger. Samtidig er det offentlige forbrugs andel af BNP vokset med 7 pct. af BNP. Stigningen i det offentlige forbrug er altså sket på bekostning af det private forbrug, der er vokset meget mindre end velstanden. Ser man på en lidt kortere periode siden 1990, gælder det tilsvarende, at det private forbrugs andel af BNP er reduceret – med 2,2 pct. af BNP. Dvs., at også siden 1990 har danskernes privatforbrug ikke kunnet følge med velstandsudviklingen. Omvendt er det offentlige forbrug som andel af BNP vokset med 1½ pct. af BNP siden 1990”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Man må således konstatere, at der blandt fagforeninger og en række universitetsprofessorer er en større bekymring for væksten i den offentlige sektor end for væksten i det private forbrug. Det er ikke indlysende, hvorfor det skulle være vigtigere, at det offentlige forbrug følger med velstandsudviklingen, end at det private forbrug gør det”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
