Renoveringspuljen koster arbejdspladser

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Regeringens renoveringspulje på 1,5 mia. kr. skulle efter planen mindske den økonomiske krises konsekvenser for dansk økonomi – herunder primært beskæftigelsen i byggebranchen. Nye beregninger på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet peger imidlertid på, at renoveringspuljen stort set ikke øger antallet af arbejdspladser i perioden 2009-2011 under ét. Kun 10 pct. af de projekter, som får tilskud, er reelt nye projekter, som ikke var i støbeskeen inden annonceringen af renoveringspuljen. Over halvdelen af de projekter, som får tilskud, ville også uden renoveringspuljen blive gennemført i 2009. For resten af projekterne er der blot tale om en fremrykning af projekter, som ellers ville blive gennemført i 2010 og 2011. Den primære effekt af renoveringspuljen er således en fremrykning af beskæftigelsen fra 2010-2011, hvor man må forvente, at der stadig er lavkonjunktur, til 2009. Renoveringspuljen bidrager dermed til en uhensigtsmæssig stop-go politik. Medregnes effekten af en senere opstramning af finanspolitikken på 1,5 mia. kr., er der faktisk tale om et nettotab af 1.000 arbejdspladser. Dansk økonomi ville således være kommet mere skånsomt gennem krisen uden renoveringspuljen.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 93,2 KB

    Del denne side

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 93,2 KB

    Del denne side