CEPOS udsender i dag et notat, der sammenligner ambitionsniveauet i Thornings kommende skattereform med de tre skattereformer under VK-regeringen. Det fremgår, at alle 3 reformer under VK-regeringen (2004, 2007 og 2009-reformen) gav en større stigning i arbejdsudbuddet end de 7.000 personer, som er Thorning-regeringens ambitionsniveau. CEPOS opfordrer til at øge ambitionsniveauet for at kompensere for jobtabet ved Finansloven.
”Det er godt, at Thorning-regeringen lægger op til en skattereform, der skal øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Men sammenligner man ambitionsniveauet med VK-regeringens 3 skattereformer, er det ikke så stort. Tager man VK-regeringens 3 skattereformer, så udvidede de alle arbejdsudbuddet med mere end 7.000 personer. I alt udvidede de 3 reformer arbejdsudbuddet med 35.000 personer. Det øger velstanden (BNP) strukturelt med ca. 23 mia. kr. eller 1,2 pct. af BNP.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det var navnlig den seneste skattereform fra 2009, der øgede arbejdsudbuddet svarende til 18.000 personer. Især fordi man sænkede den øverste marginalskat med 7 pct. point fra 63 til 56 pct. og hævede topskattegrænsen. De 2 øvrige reformer i 2004 og 2007 lagde vægt på, at øge beskæftigelsesfradraget og forhøje mellemskattegrænsen. Disse 2 reformer gav en stigning i arbejdsudbuddet på ca. 9.700 hhv. 7.600 personer.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Målsætningen i Thornings skattereform er at øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Finansloven betyder ifølge Finansministeriet, at den strukturelle beskæftigelse reduceres med 4.000 personer. Reduktionen i beskæftigelsen skyldes dels skattestigninger på 5 mia. kr. og dels afskaffelsen af kontanthjælpsloft, starthjælp mv. Det har betydet, at Finansministeriet har opjusteret reformkravet i regeringsgrundlaget fra 55.000 personer til 59.000 personer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”På den baggrund vil jeg anbefale, at ambitionsniveauet for skattereformen udvides fra 7.000 til 11.000 personer. Dermed kompenseres for det strukturelle beskæftigelsestab, der følger af finansloven. Skal arbejdsudbuddet øges med i alt 11.000 personer, kan det f.eks. nås gennem en lettelse i topskatten på 12 pct. point. Det sænker den øverste marginalskat til 45 pct. Provenutabet udgør ca. 12 mia.kr. eller ca. 5 mia. kr. efter tilbageløb af afgifter og adfærdsvirkninger. Skal de 11.000 personer nås gennem øget beskæftigelsesfradrag, medfører det et provenutab på ca. 16 mia. kr. eller 11 mia. kr. efter adfærdsvirkninger mv.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
