Hvor ligger de bedste skoler?
Dyhrs Skole i Slagelse ligger i top, og Nysted Efterskole i Guldborgsund ligger i bund, når det gælder, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau.
Godt 1.400 skoler landet over indgår i denne analyse, der ser på den såkaldte undervisningseffekt, det vil sige skolernes evne til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund.
Det vil det alt andet lige være lettere for en skole med mange børn fra ressourcestærke hjem at få høje eksamensgennemsnit, mens det er sværere for skoler med mange børn fra hjem, hvor forældrene f.eks. ikke har lange uddannelser. Det tager analysen højde for, når den beregner skolernes evne til at løfte deres elever. I opgørelsen indgår både landets folkeskoler og privatskoler.
Forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, siger om analysen:
"Der er stor forskel på, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte deres elever. Og i vid udstrækning er der tale om, at det er de samme skoler, der år efter år formår at løfte deres elever, mens det omvendt generelt er de samme skoler, der har vanskeligere ved at magte opgaven.”
"Generelt på landsplan er der en tendens til, at privatskolerne er bedre til at løfte deres elever end folkeskolerne. Det gælder også, når man tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der eksisterer i elevsammensætningen på skolerne. Efterskolerne har til gengæld noget at rette op på. De er suverænt den skoletype, der har sværest ved at løfte deres elever.”
”Her fem år efter at folkeskolereformen blev indført, er der ikke noget, der tyder på, at den har haft nogen nævneværdig effekt på undervisningseffekten. Det er skuffende.”
Hvad er undervisningseffekten?
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling beregner hvert år de såkaldte socioøkonomiske referencer for de danske skoler. Disse tal sammenstiller elevernes præstationer med et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund. Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes her til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne, givet at skolen giver eleverne et gennemsnitsligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika. På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.
Jo højere tallet er over nul, jo bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet en fyldig teknisk redegørelse for metoden til beregning af de socioøkonomiske referencetal, jfr. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (løbende).
