Om mangel på arbejdskraft og reformer
”Vismændene vurderer, at der i de kommende år er udsigt til, at dansk økonomi får testet sin kapacitetsgrænse, fordi der opstår mangel på arbejdskraft. Det indebærer, at væksten i Danmark bliver lavere, fordi virksomhederne ikke kan besætte ledige stillinger. Jeg undrer mig over, at vismændene ikke anbefaler nye arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. Det ville øge økonomiens kapacitetsgrænse og vækstpotentiale. Hvis man ikke vil anbefale reformer, så kunne man angive forskellige reform-muligheder, der kunne øge arbejdsudbud og kapacitetsgrænse. Fordele og ulemper ved disse reformer kunne så belyses. I de kommende år vil politikerne formentlig af Finansministeriet blive stillet over for et trade-off mellem finanspolitisk stramning eller arbejdsudbudsreformer. Også i den forbindelse er det relevant for politikerne at kende til reformmuligheder”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Om det finanspolitiske råderum
”Vismændene vurderer, at der er udsigt til en strukturel forbedring af den offentlige saldo frem mod 2025. I 2025 forventer man en offentlig saldo på 0,8 pct. af BNP (17 mia. kr.), mens regeringen i 2025 budgetterer med en offentlig saldo på 0,0 pct. af BNP. Lægges vismændenes vurdering til grund, så udgør råderummet (til højere offentlige udgifter eller lavere skat) frem til 2025 ca. 49 mia. kr. Regeringen budgetterer ifølge vismændene med et råderum på 32 mia. kr. For et råderum på 49 mia. kr. kan der indføres en flad skat på 36 pct., såfremt hele råderummet anvendes på lavere skat. Det ville betyde, at Danmark i 2025 ville have det 7. største offentlige forbrug som andel af BNP ud af 35 OECD-lande”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Vismændene konstaterer, at der er ca. 400.000 personer eller 13 pct. i den erhvervsaktive alder, der er langvarigt offentligt forsørgede. Siden 2000 er andelen af langvarigt forsørgede kun faldet med godt 1 pct.point. Det havde været interessant, hvis vismændene havde skitseret en række reformer, der kunne nedbringe antallet af langvarigt forsørgede, og samtidig belyst fordele og ulemper ved disse reformer”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Vismændene foretager en gennemgang af undersøgelser af effekter på beskæftigelsen af stramninger af offentlige overførselsindkomster i Danmark. Vismændene konkluderer på den baggrund, at diverse konkrete reformer og stramninger af overførselsindkomster har haft positiv effekt på beskæftigelsen. Det drejer sig om dagpenge, starthjælp, kontanthjælp, efterløn, førtidspension og sygedagpenge. Dette er i overensstemmelse med økonomisk teori, der tilsiger, at lavere ydelser øger beskæftigelsen”, udtaler cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Mads Lundby Hansens detaljerede kommentarer fremgår i notatet til download
