Siden corona kom til Danmark har skolerne været lukket ned af to omgange. Særligt den anden nedlukning var omfattende. Den var ca. dobbelt så lang som første nedlukning og varede i gennemsnit over en fjerdedel af skoleåret.
”Alle årgange er blevet ramt, men det er særligt årgang 2006 og 2007, der i skoleåret 2019/20 gik i henholdsvis 6. og 7. klasse, der har været hjemsendt. Samlet er de blevet undervist online i mere end et halvt skoleår (56%) svarende til mere end 769 timer under COVID-19-pandemien”, udtaler Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
”Selvom det er et meget voldsomt indgreb over for børnene, kan det naturligvis forsvares, hvis blot gevinsten i form af færre døde af COVID-19 er stor nok. Men det er der ikke meget, der tyder på. Både WHO, UNICEF og ECDC (European Center for Disease Control) har på baggrund af litteraturstudier konkluderet, at skoler ikke er afgørende for smittespredningen i det omgivende samfund. VI har med andre ord fået meget små gevinster ud af skolelukningerne.”, fortsætter Jonas Herby.
”Regeringen var – selvom bl.a. Søren Brostrøm advarede mod at lukke skolerne – delvist undskyldt i foråret, hvor man vidste meget lidt om effekten af at lukke skoler. Men både UNICEFs og ECDC’s litteraturstudier udkom allerede i december 2020 og altså før skolerne var lukket i månedsvis. Det havde været rettidig omhu fra regeringens side, at sætte sig ind i den videnskabelige evidens, før man sendte børnene hjem fra skole.”, fortsætter Jonas Herby.
”Samtidig var smitten i december toppet inden man lukkede skolerne ned, og man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om skolelukningerne var proportional. Det mener jeg langt fra, de var. Man påførte børn og samfund store omkostninger, uden at der var brug for det ift. at flade kurven ud, og imod konsensus om effekten af skolelukninger. Jeg vil ikke tøve med at kalde coronalukningen af skolerne for en gigantisk politisk fejltagelse.”
Analyse
Særligt årgang 2006 og 2007, henholdsvis 6. og 7. klasse i skoleåret 2019/20, blev ramt af nedlukningen af skolerne i forbindelse med COVID-19-pandemien. WHO og UNICEF konkluderer, at ”den videnskabelige evidens siden starten af pandemierne viser, at COVID-19 ikke udgør en stor risiko for børn, og at skoler ikke er afgørende for smittespredningen i det omgivende samfund.” ECDC kommer frem til lignende konklusioner.
Årgang 2006 og 2007, der i skoleåret 2019/20 gik i henholdsvis 6. og 7. klasse, har samlet set været hjemsendt i mere end et halvt skoleår (56%) svarende til mere end 769 timer under COVID-19-pandemien, jf. figur 1 og figur 2.
WHO og UNICEF konstaterer (se WHO og UNICEF (2021)) at ”den videnskabelige evidens siden starten af pandemierne viser, at COVID-19 ikke udgør en stor risiko for børn, og at skoler ikke er afgørende for smittespredningen i det omgivende samfund.””Evidence since the start of the pandemic shows that COVID-19 does not pose a high risk to children, and that schools are not drivers of transmission within the surrounding community.” (egen oversættelse). Udtalelsen er baseret på et review af den videnskabelige forskning i december 2020 (se UNICEF (2021)) baseret på forskningsartikler fra før 23. november 2020.
European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) udgav i december en rapport baseret på forskning frem til 18. november 2020. På den baggrund konkluderer ECDC (2020), at ”der er generel enighed om, at beslutningen om at lukke skoler for at kontrollere COVID-19-pandemien skal bruges som en sidste udvej. Den negative fysiske, mentale sundhed og uddannelsesmæssige indvirkning af proaktive skolelukninger på børn såvel som den økonomiske indvirkning på samfundet mere bredt vil sandsynligvis opveje fordelene.”“There is a general consensus that the decision to close schools to control the COVID-19 pandemic should be used as a last resort. The negative physical, mental health and educational impact of proactive school closures on children, as well as the economic impact on society more broadly, would likely outweigh the benefits.”
Meget tyder dermed på, at de store omkostninger, som skolebørnene har båret under pandemienDet er endnu uvist, hvor store konsekvenserne har været rent fagligt, mens de sociale omkostninger for børnene er mere velbeskrevet. , har medført relativt beskedne gevinster i form af lavere smittespredning.Bemærk, at litteraturen i UNICEF (2021) og ECDC (2020) er fra før man kendte til den engelske variant, B117, som man mente potentielt kunne være mere smitsom blandt børn. I uge 4 2020 – hvor smittetallene var faldet til langt under niveauet i november før nedlukningen – udgjorde B117 kun hver 6. smittetilfælde i Danmark. Og at dette var let tilgængelig viden forud for hjemsendelserne i december 2020, som – afhængig af klassetrin – udgjorde mellem 61% og 82% af den samlede hjemsendelse under pandemien.
En analyser fra Statens Serum Institut (se Statens Serum Institut (2021)) viser desuden, at man – før nedlukningen i december – havde danske data, som viste, at ”udendørs sport, dagligvareindkøb, brug af offentlig transport eller restaurantbesøg [ikke] var forbundet med risiko for smitte med COVID-19”.
Samlet set tegner der sig et billede af, at regeringen kom uforberedt ind i anden bølge, og derfor lukkede landet ned uden evidens for effekten med store omkostninger og små gevinster for delelementer af nedlukningen til følge. Dette kunne og burde have været undgået.
