Granskningskommissionens afhøringer om minkforløbet viser, at regeringen i håndteringen af covid-19 har anvendt centraliserede og lukkede beslutningsprocesser, som har ført til dårlige beslutninger.
Afgørende oplysninger – såsom manglende lovhjemmel – kom ikke frem. Beslutninger blev truffet i ekstrem hast og på et mangelfuldt grundlag, som mødedeltagerne end ikke havde tid til at læse.
Minkbeslutningen blev presset igennem af statsministeriet på et tyndt grundlag. Et eksperiment vedrørende cluster 5-mutationen i mink blev fortolket af én mand, Kåre Mølbak, hvis udsagn på pressemødet 4. november 2020 blev styret med hård hånd via sms’er fra Barbara Bertelsen, så han sagde dét, der var politisk opportunt.
Det går imod dansk forvaltningstradition at basere en af danmarkshistoriens mest indgribende anvendelser af statsmagten på så tyndt et grundlag. På det konkrete område, nemlig »zoonoser« (infektionssygdomme, som overføres fra dyr til mennesker), har Danmark ifølge professor i veterinær virologi Lars E. Larsen en tradition for at løse udfordringer »i tæt samarbejde mellem branchen, myndigheder og eksperter.« Det omtales ligefrem som »den danske model« på ministerielle hjemmesider.
Havde regeringen fulgt traditionen på området, havde den lagt cluster 5-studiet frem for en bred gruppe af forskere, embedsmænd samt erhvervet, som herefter havde udarbejdet et grundigt og fælles beslutningsgrundlag, hvor man var enige om fakta, men ikke nødvendigvis om anbefalinger. Man havde også belyst sagen ordentligt på embedsmandsplan, inden regeringen traf en beslutning.
Men regeringen brød med forvaltningstraditionen og holdt cluster 5-studiet hemmeligt for omverdenen, inklusive medlemmer af Folketinget, selv om de bad om information.
Kvaliteten af beslutningen blev derefter. Der er i dag bred enighed om, at der blev lagt al for stor vægt på cluster 5-mutationen, som endda allerede var uddød, da minkerhvervet blev lukket. Det er et åbent spørgsmål, om erhvervet var blevet lukket, hvis man havde fulgt de sædvanlige beslutningsprocesser og tilvejebragt et ordentligt beslutningsgrundlag. Vi kan konstatere, at andre lande med en betydelig minkproduktion har valgt mindre ekstreme modeller.
Regeringens hastværk var ikke velbegrundet. Smitte blandt mink havde været kendt siden juni 2020, og cluster 5-mutationen omtrent lige så længe. Havde man bare brugt 48 timer ekstra – og lagt data åbent frem – kunne man have forbedret beslutningsgrundlaget markant.
Minkskandalen er ikke et enkeltstående tilfælde. I efteråret 2021 skulle det besluttes, om forbuddet imod minkavl skulle ophøre ved årets udgang eller forlænges. Regeringens egne eksperter fik ordre fra regeringen om at stoppe arbejdet med at udarbejde et beslutningsgrundlag. I stedet traf man beslutningen om at forlænge forbuddet på et grundlag, som forskere har kritiseret for at være for spinkelt.
Grønnegaardrapporten har vist, at centralisering, lukkethed og tynde beslutningsgrundlag har præget covid-19-håndteringen helt fra begyndelsen. Minksagen illustrerer, hvordan det fører til dårlige beslutninger. Men der er mange andre eksempler. Covid-19 håndteres ved at springe fra tue til tue uden langsigtet strategi. Boostervacciner udrulles for sent. De sårbare på hospitaler og plejehjem bliver beskyttet for dårligt.
Myndighederne tilvejebringer ikke den viden, der skal sikre et godt beslutningsgrundlag. Der foreligger mig bekendt ikke en grundig undersøgelse fra myndighederne af, om – og i givet fald hvor godt – masker virker imod smitte. Alligevel har man genindført et maskepåbud.
Hvad er den faglige begrundelse for at vaccinere børn, før der bliver givet boosterstik til plejepersonale? Hvad er grundlaget for de fortsatte restriktioner imod børn, såsom skolelukninger og hyppige test? Hvilken effekt forventer myndighederne af disse indgreb? Står gevinster i et rimeligt forhold til den belastning, man påfører børnene? Hvad er den faglige begrundelse for nye restriktioner, når eksperter forsikrer os om, at sundhedsvæsenet ikke er ved at blive overvældet af covid-19 – men har generelle kapacitetsproblemer?
Epidemiudvalget og Folketinget har strammet grebet lidt, men må træde endnu mere i karakter og forlange, at almindelige forvaltningsprincipper genindføres.
Hvis regeringen vil indføre nye restriktioner, skal den kunne fremlægge evidens for deres virkning og argumenter for deres proportionalitet – altså at dét, den ønsker at opnå står i et rimeligt forhold til de omkostninger, man påfører borgerne.
(Bragt i Berlingske 9. december 2021)
