Drop reduktionsmålet for landbruget

Politikerne har med 70 procent-målet for de samlede danske udledninger valgt et mål, som ikke kan nås uden væsentlige omkostninger, og som ikke tager hensyn til drivhusgaslækage - om produktion og udledninger flytter til udlandet. Hvis man alligevel skåner udledninger med henvisning til lækage, indebærer det, at der skal findes endnu dyrere reduktioner andre steder i økonomien. Derfor er det selve 70 procent-målet, som bør revideres, hvis man ikke kan leve med konsekvenserne.

En vigtig årsag til, at afgiftsinstrumentet er bedre end et sektorspecifikt reduktionsmål i landbruget, er, at der er stor usikkerhed om reduktionspotentialet. Derfor kan et sektorspecifikt reduktionsmål blive meget dyrt og svært at nå.

Med en afgift låser man prisen, mens et reduktionsmål låser de krævede mængder, uanset prisen. Problemet er, at der allerede er indgået en aftale om, at landbruget skal reducere med 6,1-8,0 mio. ton COe (CO2-ækvivalenter ) om året i 2030 i den såkaldte landbrugsaftale. Hvis den nye enighed om afgiften skal give mening, kræver det, at reduktionsmålet bliver opgivet.

Udfordringen for landbruget er, at øgede økonomiske byrder i høj grad sætter sig i jordpriserne. Derfor er der udsigt til markante tab, medmindre landbruget kompenseres. Den billigste måde at gøre det på er imidlertid gennem kombinationen af afgift og indkomststøtte - ikke via tilskud til grønne investeringer.

En anden udfordring er, at det tager tid at udvikle et holdbart afgiftsgrundlag på bedriftsniveau. Derfor er det klogt at skynde sig langsomt.

Bragt i Finans d. 25. oktober 2022.