Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil afskaffe de nationale test i folkeskolen. Dermed lukker ministeren ned for et af de få redskaber, der gør det muligt for staten og andre interessenter løbende at måle kvaliteten af folkeskolen.
Når markedskræfterne er sat ud af kraft, er man nødt til at overvåge sammenhængen mellem pris og kvalitet på anden vis. De nationale test var et redskab, der kunne netop dette.
Ministerens ønske kommer desuden på trods af, at forskere fra Aarhus Universitet har påvist, at de nationale test har en positiv effekt på børnenes læring. Effekten af at tage testen var så stor, at den ifølge en af forskerne bag svarede til to-tre måneders undervisning i løbet af to år. Andre har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem resultaterne i de nationale test og resultaterne ved afgangseksamen og i den internationale Pisa-undersøgelse.
Det kan derfor undre ekstra, at ministeren vil afskaffe de nationale test. Ikke nok med at man mister redskabet til at overvåge kvaliteten af skolernes ydelse løbende. Man mister også et værktøj, der effektivt forbedrer elevernes evner.
Men hvis man alligevel ikke vil bruge den løbende opfølgning og drage konsekvenser af dårlig performance (ved f.eks. at lukke skoler, der performer dårligt), kan der faktisk være en vis ræson i, at man ikke tvinger nationale test ned over alle. Elever, klasser og skoler er forskellige, så gevinsterne ved at tage testen vil variere.
Forskerne fra Aarhus viste f.eks., at det særligt var elever, der havde lave karakterer, lav socioøkonomisk baggrund eller ikke-vestlig baggrund, som havde størst gevinst ved at tage testen, mens andre har mindre gevinst af det. Og selvom også elever fra de øvre sociale lag ifølge forskerne kan opnå bedre resultater ved at tage de nationale test, kan man aldrig afvise, at der er skoler, hvor børnene af andre årsager klarer sig fremragende uden at blive støttet af de nationale test. One size passer sjældent til alle, og derfor er det ikke givet, at deltagelse i nationale test er den bedste løsning for alle.
Men mange elever har som nævnt gavn af testene. Og skolerne bør derfor have mulighed for at understøtte disse elevers udvikling. Hvis ministeren afskaffer de nationale test som krav, bør hun derfor sikre, at skolerne - både folke-, privat- og friskolerne - har adgang til dem. Der må være mange skoler, der kan se idéen i at opnå gevinster svarende til to-tre måneders undervisning i løbet af to år.
Ved at sikre fri konkurrence om brugen af de nationale test kan ministeren bidrage til, at samfundet får mest mulig værdi ud af statens investering.
Derfor bør ministeren, hvis hun ender med at afskaffe de nationale test, stille hele grundlaget frit til rådighed for alle, så de skoler, der kan se en gevinst i at bruge de nationale test, får mulighed for det.
