Skal vi genåbne gradvist eller hurtigt? Det første omtales ofte som det forsigtige. Men det er i virkeligheden uforsigtigt.
Holder vi samfundet mere nedlukket end det nødvendige for at holde smitten nede, påfører vi danskerne store menneskelige og økonomiske omkostninger uden grund. For meget nedlukning kan ikke fortrydes.
Genåbner vi for meget, risikerer vi, at smitten stiger uacceptabelt meget. Men smitten kan vi løbende observere og justere kursen derefter. Der tales ofte om risiko for at »miste kontrollen« med smitten. Men både sidste forår og op mod jul steg smitten hastigt, uden at vi mistede kontrol. Tværtimod kom smitten under kontrol. For meget genåbning kan altså fortrydes.
Intet tyder på, at det har ændret sig med den engelske variant. Åbningen af de mindste klasser i grundskolen har hidtil kun ført til smitteudbrud på enkelte af landets 1.600 skoler. I modsætning til sidste forår har vi i år vaccineret store dele af de sårbare med størst risiko for indlæggelse, og vi har en stor testkapacitet og opsporing, som bryder smittekæder.
Befolkningens påpasselighed
Begge gange, vi har banket en høj smitte ned, skete to ting omtrent samtidig: Befolkningen blev påpasselig, og regeringen lukkede ned. I foråret påbegyndte befolkningen påpasselighed, da man hørte om virussen. I efteråret øgede man igen påpasseligheden efter at have slappet af over sommeren, hvor smitten var lav. Påpasselighed udviste man ved at holde afstand, begrænse antal kontakter, undlade at give hånd, spritte af osv.
Omtrent samtidig lukkede regeringen ned. Det er en vigtig pointe, at de to ting ikke er afhængige af hinanden. Vi kan holde afstand og spritte af, hvad enten der er nedlukning eller ej.
Både nedlukning og påpasselighed har formentlig bidraget til at reducere smitten. Men meget tyder på, at effekten af store dele af nedlukningen har været beskeden.
Statens Seruminstitut (SSI) har undersøgt, hvordan folk, der har haft covid-19 i november, blev smittet og finder, at der stort set ikke sker smittespredning ved udendørs forsamlinger. Sundhedsøkonom Jes Søgaard og sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff (S) har begge konkluderet, at man ikke i fremtiden bør nedlukke udendørs idrætsaktiviteter.
Forvent lignende erkendelser vedrørende andre komponenter af nedlukningen. SSI-undersøgelsen konkluderer nemlig, at »flere former for adfærd, fremtrådte ikke som en risiko for smitte med covid-19. De omfatter blandt andet: offentlig transport, indkøb i butikker og restaurant- eller cafébesøg« samt deltagelse i private sammenkomster med mindre end 20 deltagere.
Restauranter skulle i november overholde restriktioner såsom afstandskrav, at lukke kl. 22 osv. Om disse havde en effekt på smitten, ved vi ikke. Men undersøgelsen tyder altså på, at den fulde nedlukning af restauranter og cafeer siden december ingen væsentlig effekt har haft, ligesom den sætter spørgsmålstegn ved både det skærpede forsamlingsforbud på fem personer og nedlukningen af butikker fra december.
Det røde folketingsflertal har kendt til denne rapport siden 4. februar i år, men holder alligevel fast i store dele af nedlukningen, som der ikke er evidens for.
Ringe effekt af nedlukning
Jonas Herby fra CEPOS finder i en gennemgang af den efterhånden betydelige forskningslitteratur fra ind- og udland, at nedlukning står for en beskeden del af reduktionen i smitten, og befolkningens påpasselighed for langt hovedparten.
En analyse af professorerne Christian Bjørnskov og Kasper Planeta Kepp sammenligner smitteudviklingen i de otte nordjyske kommuner, som blev lukket ned i november, med udviklingen i fire nabokommuner, som ikke blev lukket ned. Studiet fandt ingen forskel i smitten og altså ingen effekt af nedlukningen.
Regeringens ekspertgruppe har lavet modelberegninger af delvise åbninger, som forudsiger stor smittespredning. Men modellen overvurderer erfaringsmæssigt smitten. Sidste forår sagde samme model, at hvis man sendte de små børn tilbage i skole, ville der i maj være mellem 124 og 735 patienter på intensivafdelinger. Børnene blev sendt i skole, men det højeste antal intensivpatienter var 62. Også på nuværende tidspunkt ligger smitten lavere, end modellen forventer.
Fortsat nedlukning vil med sikkerhed have stor, negativ effekt på danskernes humør, velvære, helbred og økonomi. Det kan ikke gøres om. Genåbning vil muligvis øge smitten for meget. Sker det, kan kursen justeres, og smitten reduceres til et acceptabelt niveau. Fortsat nedlukning er altså det mest risikable. En hurtig generel genåbning er det mest forsigtige ud fra et bredt samfundsperspektiv.
(Bragt i Berlingske d. 9. marts 2021)
