Kan fastkurspolitikken fortsætte?

Problemet for Danmark er ikke, at vi har svært ved at følge euroen, men at de pengepolitiske og finanspolitiske institutioner i EU er fejlslagne og næsten kørt i sænk. Trods historisk lave renter er statsgælden rekordhøj i EU.

ECB har vristet sig fri af mandatet om prisstabilitet og ikke at finansiere landenes gæld. Trods at have skabt den højeste inflation i mands minde har ECB først i forrige uge og i beskedent omfang sat renten op.

EU’s finanspolitiske grænser har ikke været håndhævet effektivt i årevis. Tværtimod er den disciplin, der blev forsøgt skabt med det græske statsgældskriseprogram, underløbet med gentagne direkte og indirekte overførsler til lande med svage offentlige finanser. Således kombinerede ECB den finanspolitiske stramning med annonceringen af et nyt instrument, der dybest set handler om at opkøbe statsobligationer fra lande, som markederne har vigende tillid til.

Forhåbentlig kommer fastkurspolitikken til også at fejre 50 år. Men det er svært at se, hvem der skal bringe de fejlslagne institutioner i EU på ret kurs. Derfor er det i stigende grad nødvendigt at overveje plan B: Hvis ECB ikke fremtidigt kan sikre prisstabilitet, hvilket valuta- og pengepolitisk regime bør vi vælge i stedet. Der er betydelige risici, hvis beslutningen ikke er gennemtænkt. Og den bør helst undgås. Hvis vi kan.

Bragt i Finans d. 2. august 2022.