OMKOSTNINGEN ved at reducere den danske drivhusgasudledning med 70 procent svarer til at afstå fra ét års økonomisk vækst. Det skriver Peter Birch Sørensen i sin klimaspalte (Pol. 13.10.). Han tager udgangspunkt i beregninger foretaget af henholdsvis Cepos og Dansk Energi.
Hans pointe er korrekt, men den kræver nogle kommentarer. Omkostningen på 26-30 milliarder kroner forekommer hvert eneste år. Det svarer altså til, at vi mister et års økonomisk vækst og ikke – som normalt ved økonomiske tilbageslag – indhenter det igen foreløbig. Omkostningerne svarer til mere, end hvad forsvaret koster hvert år eller 2,5 gange bevillingerne til politiet.
CEPOS OG og Dansk Energis tal er de mest pessimistiske, skriver Peter Birch Sørensen. Men det skal understreges, at de faktisk hviler på den ret optimistiske forudsætning, at politikerne vælger de billigste virkemidler. Det kræver, at de er villige til at indføre en generel afgift af anseelig størrelse på alle danske udledninger.
Den hidtidige politiske vilje til at vælge omkostningseffektive virkemidler har ikke været stor. Det fremgår bl.a. af centraladministrationens udredning af afgifts- og tilskudssystemet på energiområdet. Hvis omkostningseffektiviteten ikke øges markant, kan 70 pct.-målet komme til at koste væsentligt mere end et års vækst.
Det samme gælder, hvis vi ikke længere regner den forkætrede biomasse med til grøn omstilling.
DET ER OGSÅ VÆRD at bemærke, at omkostningerne ved 70 pct.-målet vil komme til at overstige omkostningerne ved selv meget pessimistiske skøn for de globale skadevirkninger, som disse drivhusgasser ellers vil medføre – ovenikøbet før der tages hensyn til, at en stor del af udledningerne blot vil flytte til udlandet (vismændene regner med omtrent 50 procent lækage i gennemsnit). Kuren kan altså blive værre end sygdommen.
Peter Birch Sørensen synes at mene, at moralske hensyn trumfer alle overvejelser om de negative konsekvenser af isolerede danske målsætninger.
Det er jeg uenig i. Vi kan som individer udmærket vælge den slags moralske principper, men at vælge at trække dem ned over andre – ja, en hel befolkning – kan jeg ikke se nogen begrundelse for.
Klimaproblemet er globalt, Danmark er en del af et internationalt aftalesystem, og det er her, vores kræfter bør lægges.
Dyr og nytteløs national symbolpolitik kan risikere snarere at tjene som et dårligt eksempel end som inspiration.
