Adskillige økonomiske analyser viser, at stigende statslig regulering begrænser et samfunds evne til at skabe vækst, og derfor burde det bekymre danskerne og de danske politikere, at mængden af statslig regulering i Danmark er mere end tredoblet siden 1989.
Det kan ikke komme bag på politikerne, at deres mange regler er en byrde for samfundet. Hos Cepos har vi gennemgået over 3000 lovforslag fremsat i perioden 2004-2018, og næsten 1/3 af lovforslagene (29 pct.) medfører udelukkende negative økonomiske og administrative konsekvenser for samfundet.
Det vil sige, at hverken det offentlige, erhvervslivet eller borgerne oplever positive økonomiske og administrative konsekvenser, mens mindst én af aktørerne oplever negative konsekvenser.
Betyder det, at næsten 1/3 af alle lovforslag er skadelige for Danmark? Nej, ikke nødvendigvis. Nogle former for miljøregulering kan f.eks. medføre omkostninger for virksomhederne, men samtidig levere så store miljøgevinster, at det samlet set fremstår som god regulering for samfundet.
Alligevel er der grund til at råbe vagt i gevær, for gennemgangen afslører væsentlige faresignaler. F.eks. er politikernes forventninger til effekten af lovene ofte ikke dokumenteret eller i direkte modstrid med embedsværkets opgørelser. Det gælder f.eks. godskørselsloven fra 2018, som bl.a. havde til formål at “bekæmpe sort arbejde og socialt bedrageri”, men hvor de forventede gevinster for det offentlige, ifølge lovforslaget, var “ingen”. Man skulle ellers tro, at mindre sort arbejde og socialt bedrageri ville medføre gevinster for det offentlige.
Gennemgangen viser desuden, at politikernes beslutningsgrundlag er mangelfuldt (f.eks. indgår de økonomiske omkostninger for borgerne ikke i opgørelserne), at lovforslagene vedtages uafhængigt af de økonomiske konsekvenser (fordi de politiske aftaler ligger klar, inden man kender konsekvenserne tilstrækkelig godt), at mange lovforslag har åbenlyse mangler under de opgjorte konsekvenser (f.eks. er der ikke opgjort negative administrative konsekvenser for borgerne i et tilfælde, hvor man begrænsede deres frie valg af institutioner) m.v.
I den seneste tid har flere medier sat fokus på hastværket på Christiansborg, og hvilken betydning det har for kvaliteten af den regulering, der drysses ud over det danske samfund.
Vores gennemgang viser, at problemerne på Christiansborg kan ses direkte i det materiale, der fremlægges i forbindelse med de mange lovforslag.
Selv hvis politikerne havde tid til at læse materialet grundigt, er det tvivlsomt, om de ville være klædt på til at træffe gode beslutninger.
Hvis vi vil have et Danmark bygget på god regulering, er der behov for gennemgribende reformer, som begrænser mængden af regulering (f.eks. gennem et regelloft) og sikrer, at regulering er vedtaget på basis af faglig viden og sunde processer.
Men kan vi nå dertil?
(Bragt i Børsen 27. juli 2021)
