Mette Frederiksen har op til valget fremlagt en række skattestigninger. Det drejer sig om 15 skattestigninger og to lettelser. Bundlinjen er en samlet skattestigning på 12 mia. kr. De fem mia. kr. kommer fra forslag som f.eks. skat på arbejdsgiverbetalt telefon (rammer 500.000 danskere), højere aktieskat fra 42 til 45 pct., højere renteskat fra 42 til 52 pct., højere arveafgift, højere skat på banker mv. Andre syv mia. kr. kommer fra partiets tilslutning til EUs finansskat. Dette blev senest foreslået af S i efteråret 2018 i udspillet; »Danmark er for lille til store forskelle«.
Mette Frederiksens forslag vil øge skattetrykket med 12 mia. kr. Det går stik modsat skattepolitikken under de to foregående regeringer. Under Thorning blev skattetrykket reduceret med 0,9 mia. kr., og under Løkke er skattetrykket reduceret med 14,5 mia. kr.
Danmark har det næsthøjeste skattetryk i OECD. Det er en udfordring for dansk økonomi, og skattebelastningen vil blive større som følge af Mette Frederiksens forslag. S-skattestigningerne vil grundlæggende gøre det mindre attraktivt at arbejde, spare op og investere i Danmark.
Forslaget om højere renteskat indebærer en realbeskatning på over 100 pct. for 11.000 danskere. Dvs. man bliver fattigere af at spare op. Det er mildest talt ikke sundt for opsparingskulturen og samfundsøkonomien. Forslaget om højere aktieskat fra 42 til 45 vil gøre det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer.
I forvejen har vi den næsthøjeste aktieskat i OECD, og i Sverige udgør den blot 30 pct. I stedet for at øge aktie- og renteskatten, burde de sænkes markant.
Socialdemokratiets forslag om tilslutning til EUs finansskat vil indebære, at danske lønmodtageres pensionsformuer bliver udhulet, ligesom udbetalinger i pensionstilværelsen bliver mindre. Her vil jeg gøre opmærksom på, at Danmark i forvejen har den næsthøjeste PAL-skat på 15,3 pct. Forslaget vil endvidere medføre færre investeringer og mindre velstand. EU-Kommissionen, der har udarbejdet forslaget, skriver selv at forslaget vil reducere velstanden med en kvart pct. af BNP, hvis EU-landene gennemfører det. I Danmark vil det svare til seks mia. kr. i mindre velstand.
Danske lønmodtagere vil i høj grad komme til at betale den nye finansskat, fordi pensionsselskaberne handler mange aktier, obligationer og såkaldte derivater. Disse handler bliver dyrere, og det udhuler lønmodtagernes pensionsdepoter. For en LO-lønmodtager, der har sparet op gennem et helt liv, reduceres pensionsdepotet med 100.000 kr. og den årlige pensionsudbetaling i pensionisttilværelsen reduceres med 2.600 kr. årligt efter skat.
Forslagets gennemførelse er afhængig af, at det gennemføres i EU-regi. I fravær heraf kan man frygte, at S igen hæver pensionsafkastskatten, som de gjorde det i sidste valgperiode. I forvejen har Danmark den næsthøjeste pensionsafkastskat i OECD.
