Mette Frederiksen vil have en “realistisk” folkepensionsalder. Og derfor vil hun fra 2030 ikke stemme for de planlagte forhøjelser af pensionsalderen.
Et af de mest markante argumenter mod den nuværende levetidsindeksering af pensionsalderen blev for nyligt leveret af tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som også var en del af Pensionskommissionen: “For på sigt vil modstanden vokse mod en så stejl stigning i pensionsalderen. Og det kan skabe stor fare for, at der opstår et folkeligt oprør mod regulering i det hele taget.”
Det er noget af et postulat. Jeg savner evidens for, at vi kommer til at se store demonstrationer, fordi folkepensionsalderen i f.eks. 2045 bliver 71 år frem for 70.
For der er rigtige gode erfaringer med at hæve både efterløns- og folkepensionsalderen. Da efterlønsalderen blev hævet fra 60 år til 64 år, så fortsatte stort set alle med at arbejde. Tilsvarende har vi gode erfaringer med at forhøje folkepensionsalderen.
Så noget tyder på, at de fleste har det godt med at fortsætte på arbejdsmarkedet. Derfor indregner Finansministeriet også, at mange fortsætter med at arbejde, når pensionsalderen sættes op.
Tilsvarende har vismændene konkluderet, at der er en stor reserve gemt i seniorerne, og at 55-69-årige i 2019 kunne have arbejdet tre et halvt år mere, end de gjorde.
Politikerne er kommet sent i gang med at hæve pensionsalderen. Siden 1995 er levetiden vokset med fire år , mens pensionsalderen både var 67 år i 1995 og i dag. I 2045 vil pensionsalderen på 71 år kun være fire år højere end i 1995, mens levetiden forventes at være syv et halvt år højere.
Så i 2045 får man altså tre et halvt år mere på folkepension end i 1995. Det lyder realistisk. Der var i hvert fald ikke store pensionistdemonstrationer i 1995.
En anden kritik mod levetidsindekseringen er, at folkepensionsalderen bliver på 77 år i år 2100. Det er bl.a. blevet fremført af FH-formand Morten Skov Christiansen her i Børsen.
Her vil mange se på nutidens 76-årige og tænke, at i den tilstand har de ikke lyst til at arbejde. Men en nutidig 76-årig siger altså ikke meget om, hvordan en 76-årig har det i år 2100.
Det svarer til at gå tilbage til 1948 og sige, at vi ikke kan have en høj pensionsalder i 2024, fordi vi i 1948 har hårde og nedslidende job på bondegården – og fordi vi ryger som skorstene.
På tilsvarende vis har vi ikke fantasi til at forestille os, hvordan arbejdsmarkedet og folkesundheden ser ud i år 2100.
Det er ikke et mål i sig selv, at seniorerne skal arbejde solen sort. Tværtimod bør seniorerne selv kunne tilrettelægge deres pension.
Et godt alternativ til Mette Frederiksens forslag er at sende pengene retur til borgerne i form af lavere skat.
For de 20 mia. kr., som Pensionskommissionens forslag koster, kunne skatten lettes med 11.000 kr. årligt for en typisk arbejder.
Så kan de selv sætte mere ind på pensionsopsparingen – eller arbejde videre og f.eks. bruge pengene på at forkæle sig selv eller børnebørnene.
Bragt i Børsen den 27. august 2024
