Tidligere regeringers reformer har sikret holdbare offentlige finanser. Det har ført til den opfattelse, at Danmark ikke længere har brug for økonomiske reformer. Den nuværende regering har endda forringet de langsigtede vækstmuligheder ved at øge skatterne og antallet af personer på overførselsindkomster. Og hvorfor skulle den ikke det, når nu de offentlige finanser er holdbare?
Men det er at forveksle mål og midler. I sidste ende er offentlig holdbarhed vigtig, fordi det har stor betydning for borgernes velstand, ikke mindst de fremtidige generationers. Men økonomisk vækst har mindst lige så stor betydning. Og realiteten er, at der er udsigt til strukturel lavvækst, medmindre vi fortsætter tidligere tiders reformpolitik.
En anden myte er, at vi bare kan vælge mellem såkaldt ”1. generationsreformer” og ”2. generationsreformer”. Med det første menes traditionelle reformer på skatte- og arbejdsmarkedsområdet. Det andet begreb er ofte mere luftigt. Men vækstudfordringen er så stor, at der er brug for begge dele. Ser man f.eks. på, hvad der findes af ”grydeklare” 1. generationsreformer, så ville de kunne løfte væksten med ca. 0,5 procentpoint om året i dette årti. Vel at mærke hvis man gennemfører dem alle sammen. Det ville imidlertid ikke bringe væksten op på mere end knap 2 pct. om året de næste 10 år. Til sammenligning udgjorde væksten i det 20. århundrede næsten 3 pct. om året.
Skal vi i nærheden af den historiske vækstrate, skal der både 1. og 2. generationsreformer til. Med hensyn til det sidste rækker luftige hensigtserklæringer ikke langt. Men der er faktisk gode kandidater. Den økonomiske regulering er vokset voldsomt siden midtfirserne og har efterladt et stort dereguleringsbehov.
Her har der ikke været frem- men tilbageskridt. Navnlig på det finansielle område er reguleringen steget voldsomt, ikke mindst fordi det har været politisk opportunt at gribe stadig mere ind imod de upopulære banker. Men det rammer os alle sammen, fordi en velfungerende finansiel sektor er vigtig for væksten.
Der er også et betydeligt behov for at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Et land med så omfattende en offentlig sektor som den danske kan ikke ignorere behovet uden betydelige omkostninger.
En tredje myte er, at vi bør sænke den økonomiske vækst af hensyn til klimaet. Men realiteten er, at den grønne omstilling isoleret set trækker væksten ned – især fordi vi bliver nødt til at reducere brugen af billig fossil energi. Derfor må vi øge reformtempoet for at kompensere for omkostningerne ved de meget vidtrækkende danske klimamål.
(Bragt i Finans.dk 29. april 2021)
