Udover en protektionistisk handelspolitik består hans økonomiske politik af en ekspansiv finans-og udgiftspolitik, restriktiv immigrationspolitik samt strukturreformer på især skatteområdet og deregulering.
Trumps vigtigste resultat er en skattereform.
Modsat sine forgængere har han haft held til et opgør med den ret særprægede amerikanske selskabsbeskatning, der nu kommer til at minde meget mere om vores.
Hidtil har USA haft en uhørt høj sats på 35 pct. på føderalt niveau (og knap fem pct. oveni i den gennemsnitlige delstat), og selskaberne blev beskattet af hele deres globale indkomst i USA. Til gengæld har der været lempelige regler for, hvor hurtigt de skulle tage deres internationale indkomster hjem til beskatning.
En stor del af historierne om »skattely« handler i realiteten om amerikanske selskaber, der legalt har udskudt skat. Med reformen forsvinder det meste af dette incitament. Til gengæld er skattesatsen sænket til 21 pct.
USAs selskabsskattelettelse har allerede sat fornyet skub i den internationale skattekonkurrence. Det vil vi også komme til at mærke - selv om politikerne ikke ønsker at tale om det. Samtidig er de personlige marginalskatter nedsat - med godt to pct.
Selv om reformen vil have positive effekter på amerikansk økonomi, er det urealistisk, at den vil finansiere sig selv.
Dermed efterlader Trump sig et voksende offentligt underskud. Det er bemærkelsesværdigt af flere grunde. For det første fordi konjunkturerne bidrager positivt til de offentlige finanser. For det andet fordi Trump i sine to første år havde republikansk flertal i begge kamre. Alligevel har han ikke kunnet præstere at finansiere reformen med lavere udgiftsvækst. De vokser tværtimod løssluppent.
En del af skattelettelserne er endda formelt kun midlertidige, så opgaven med at finde penge til dem på længere sigt er skubbet over på efterfølgerne.
Til gengæld synes han at have haft succes med at begrænse reguleringsbyrden. Nyere forskning tyder på, at denne byrde har en stærkt negativ effekt på økonomien.
Holder sig ikke tilbage
I USA er det ikke regeringen, men centralbanken, som fører pengepolitikken. Trump har dog ikke holdt sig tilbage hverken med at presse på for en lempelig kurs eller at udpege politisk lydhøre kandidater til bankens ledelse. Til gengæld har Trumps valg af kandidater til højesteret styrket domstolens uafhængighed og rolle som håndhæver, ikke politisk fortolker, af forfatningen.
Handelspolitisk står Trump som bekendt for en protektionistisk linje. Navnlig konflikten med Kina hænger som et Damoklessværd over ikke kun hans eget hoved, men verdensøkonomiens.
I det lys er det bekymrende, at netop denne del af hans politik synes at have størst afsmitning. I EU, som under indtryk af unionens alvorlige krise gennem det seneste årti forsøger at definere en mere populær rolle, kommer det især til udtryk ved planer om reelt at lægge told på amerikanske IT-giganter.
De er i forvejen upopulære og har været lette at kritisere for ikke at betale en »rimelig« andel af deres selskabsskat i EU - selv om de reelt ikke adskiller sig fra f. eks. danske medicinalvirksomheder, der også betaler den meste skat i hjemlandet på trods af, at langt størstedelen af omsætningen ligger i udlandet.
Bruxelles har opfundet et rimelighedsbegreb til lejligheden. Når protektionismen stikker sit hæslige ansigt frem, er det altid akkompagneret af anklager mod modpartens manglende fairness - som når Trump beskylder kineserne for at stjæle amerikanske job.
Selv om Trump måtte blive genvalgt, kan hans største bedrifter ligge bag ham, hvis han - som Obama - må regere uden flertal i Kongressen i seks år. Strukturpolitikken risikerer at gå i stå. Handelspolitik og deregulering kan dog klares med præsidentielle ordrer.
Trumps rodebutik af en økonomisk politik afspejler nok, at han - trods forsøget på at fremstå som det modsatte - er en politiker ude efter stemmer snarere end efter et overordnet mål.
Handelspolitisk står Trump som bekendt for en protektionistisk linje.
Navnlig konflikten med Kina hænger som et Damoklessværd over ikke kun hans eget hoved, men verdensøkonomiens.
