Baggrunden for undersøgelsen er bl.a., at mange unge nu afslutter en studentereksamen og skal vælge videregående uddannelse. Desuden har Produktivitetskommissionen dokumenteret en tendens til at unge er særlig begejstrede for uddannelser der giver en relativ lav løn og høj ledighed.
”Helt i top af de 600 uddannelser ligger forsikringsvidenskab (aktuar) med en forventet gennemsnitlig årlig indkomst før skat, fra man er 18 år, til man er 64 år, på knap 900.000 kr., svarende til en gevinst på 113 pct. i forhold til en gymnasieuddannelse. Derefter kommer lægeuddannelsen med en forventet årlig gennemsnitsindkomst over livet på omkring 750.000 kr. Andre uddannelser i top 20 er bl.a. de klassiske samfundsvidenskabelige uddannelser - jura, økonomi mv.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Bund 20 er domineret af korte og mellemlange uddannelser, men også et par enkelte LVU’er - bl.a. Skulptur og billedkunst - er i bund 20. Her ligger indkomsten på mellem 315.000 kr. og 369.000 kr., hvilket er mindre end den forventede indkomst på 420.000 kr. for personer, som går direkte fra gymnasiet til arbejdsmarkedet uden yderligere uddannelse. 107 ud af de 611 uddannelser har en forventet gennemsnitsindkomst gennem livet på under 420.000 kr., som er den forventede gennemsnitsindkomst for personer med en gymnasieuddannelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Når de unge i så stort et omfang vælger uddannelser, der giver lav løn, så hæmmer det produktiviteten i samfundet. Der er grundlæggende to metoder til at påvirke de unges uddannelsesvalg. Enten kan man centralt fra Slotsholmen lukke ned og op for de uddannelser, man politisk foretrækker. Eller også kan man skærpe incitamenterne, så det frivilligt bliver mere attraktivt at tage uddannelser, der giver en høj løn. Det er den løsning, jeg hælder til. Det kan f.eks. fremmes ved at fjerne SU’en de sidste 2 år på universitetet og lette topskatten. Så bliver det mere attraktivt at tage uddannelser, der giver en høj løn. Øvelsen består i at få unge til at betragte uddannelser som en investering snarere end forbrug”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
