Skattetrykket i Danmark på 41,9 pct. er det 7. højeste blandt OECD-landene i 2022, jf. figuren. I perioden 1993-2021 var Danmark i top 2 på OECD’s rangliste over det højeste skattetryk, og i langt de fleste år som nr. 1. Det bratte fald fra nr. 1 i 2021 til nr. 7 i 2022 skyldes ikke, at politikerne har reduceret skatterne markant.
Derimod skyldes faldet bl.a., at 2022 var et ualmindeligt dårligt år på aktiemarkedet. Det betød, at pensionsafkastskatten næsten ikke gav noget provenu i 2022. Samtidig steg nominelt BNP (nævneren i skattetrykket) markant i 2022. Skattetrykket beregnes som provenuet fra skatter og afgifter divideret med BNP, dvs. skattetrykket indregner alle skatter og afgifter, ikke kun udvalgte dele som fx skat på lønindkomst.
I de kommende år forventer Finansministeriet en stigning i skattetrykket på ca. 2 pct. af BNP, bl.a. i takt med at de forventede skatteindtægter fra pensionsafkastskatten stiger. Dermed kan vi se frem til, at Danmark igen kravler opad på listen over høje skattetryk.
Skattetrykket er ikke et perfekt mål for skattebelastningen, som det bratte fald i det danske skattetryk fra 2021 til 2022 også vidner om. Men som grov indikator herfor kan OECD’s opgørelse af skattetrykket udmærket anvendes.
Der er dog en række korrektioner af det officielle skattetryk, som man kan foretage for at gøre opgørelsen mere sammenlignelig på tværs af lande. Fx beskattes indkomstoverførsler som dagpenge og folkepension i Danmark, hvilket medfører en overvurdering af skattetrykket i sammenligning med lande, som ikke beskatter indkomstoverførsler. Omvendt er en stor del af skatterne i Danmark forbrugsskatter (fx moms), som indgår i BNP og dermed bidrager til en undervurdering af skattetrykket. Desuden kan der også korrigeres for, at nogle lande giver direkte børnefamilieydelser, mens andre giver skattefradrag for børn. Også når man korrigerer for disse forhold, er Danmark blandt de lande med højest skattetryk: AE-Rådet kommer i en analyse for 2019 frem til, at Danmark går fra at have en 1. plads med de officielle OECD-tal til en 5. plads. med disse korrektioner.
Men her mangler imidlertid en afgørende korrektion:
For i mange lande betales store sociale bidrag (fx til pension), som indgår i skattetrykket. I praksis burde de ikke fuldt ud tælle som skatter, fordi pensionsudbetalingerne i høj grad afhænger af de sociale bidrag, mens man er på arbejdsmarkedet. Det betyder, at mange andre landes skattetryk er overvurderet - men ikke det danske, fordi vi har indrettet os anderledes med arbejdsmarkedspensioner, som helt korrekt ikke tælles med i skattetrykket.
Finansministeriet har tidligere konkluderet, at skattetrykket er overvurderet med 4-6 point i Sverige, Tyskland og Holland som følge af disse sociale bidrag og at: ”I en sammenligning af skattetryk på tværs af lande, bør der … ideelt set korrigeres for, at en del af de sociale bidrag har betydelige individuelle elementer”. Det er desværre ikke muligt systematisk at opgøre denne effekt, men den trækker klart i retning af at øge det danske skattetryk betydeligt i sammenligning med andre lande.
Samlet set er der altså gode argumenter for at konkludere, at Danmark fortsat har nogle af de højeste skatter i OECD.
