Højere efterlønsalder øger beskæftigelsen

Type:ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Efterlønsalderen forhøjes fra 60 år i 2013 til 63 år i 2019 med et halvt år hvert år.

Forhøjelsen af efterlønsalderen har indtil videre medført at folk bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Betragter man årgange, hvor efterlønsalderen var 60 år, faldt beskæftigelsesgraden umiddelbart efter de var fyldt 60 år, jf. figuren.

Ser man derimod på personer, hvor efterlønsalderen er hævet til 61 år, indtræffer faldet i beskæftigelsesfrekvensen først efter den forhøjede efterlønsalder på 61 år. Med andre ord medfører den højere efterlønsalder, at beskæftigelsen øges. Tilsvarende da efterlønsalderen blev hævet til 62 år i 2017.

Tilsvarende har Danmarks Statistik i en tidligere analyse fundet, at der ikke er tegn på, at andelen af personer på offentlig forsørgelse, herunder sygedagpenge, er steget som følge af reformen: ”Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse.””Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte”, DST Analyse, Danmarks Statistik, 29. april 2016 

Mere generelt er figuren en illustration af, at øget arbejdsudbud fører til øget beskæftigelse.

Forhøjelsen af efterlønsalderen sker som en del af Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsaftalen fra 2011.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør