Højere produktivitet giver højere løn

I et historisk perspektiv har lønningerne fulgt produktiviteten i den private sektor, jf. figuren. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Hvis lønningerne vokser hurtigere end produktiviteten, vil lønkonkurrenceevnen blive forværret, og beskæftigelsen vil falde. For at genoprette lønkonkurrenceevnen vil det derfor efterfølgende kræve en periode, hvor lønstigningerne er lavere end produktivitetsstigningerne.  

Denne udvikling så man i løbet af 00’erne i blandt andet industrien, hvor lønstigningerne var højere end produktivitetsvæksten frem til omkring 2008, hvorefter lønstigningerne var mere afdæmpede i de efterfølgende år. 

Omvendt medfører en periode, hvor lønnen stiger mindre end produktiviteten, at det bliver mere attraktivt at ansætte medarbejdere. Derfor stiger efterspørgslen efter medarbejdere, og det presser lønnen op, så den igen matcher produktiviteten. 

På langt sigt forventes lønningerne derfor at vokse i takt med produktiviteten. 

Det indebærer, at langsigtet velstandsfremgang for lønmodtagere sikres gennem højere produktivitet. Ifølge Produktivitetskommissionen er lavere selskabsskat et af de mest effektive håndtag i forhold til at øge produktiviteten. 

Bemærk at den nominelle timeproduktivitet (BVT/timer) steg markant i 2022. Det skyldes en stor nominel BVT-stigning på 13 pct., i høj grad drevet af branchen ”Handel og transport”, herunder som følge af højere priser. Det må forventes at blive normaliseret i de kommende år. Samtidig er der aftalt pæne lønstigninger i 2023 og 2024. 

I beregningerne i figuren er der for timelønnen korrigeret for forholdet mellem lønmodtagere og antal beskæftigede (inkl. selvstændige), idet den samlede lønsum er for lønmodtagere, mens antal præsterende timer dækker over både lønmodtagere og selvstændige (tilsvarende anvendes samlede præsterede timer i beregningen af timeproduktiviteten)Korrektionen for selvstændige følger Finansministeriets metode, jf. Finansredegørelse 2014  .