Uligheden reduceres med 40 pct. når man ser på livsindkomster

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Når man måler den økonomiske ulighed, ser man typisk på indkomstforskellene i et enkelt år, målt ved Gini-koefficienten. Et øjebliksbillede af uligheden maler imidlertid et forsimplet billede.

Denne brik måler ulighed i et livsperspektiv. Dvs. hvor meget danskerne tjener over et livsforløb, hvor man f.eks. når at være studerende, arbejdsløs, højtlønnet mv.

Livsindkomster er væsentligt mere ligeligt fordelt end indkomster i et enkelt år. Det skyldes, at en betydelig del af den målte ulighed i et enkelt år enten skyldes midlertidige forhold eller er en naturlig konsekvens af livscyklussen. Fx svinger selvstændiges indkomst typisk en hel del fra år til år, men set over et helt liv udjævnes disse svingninger betydeligt. Ligeledes kan arbejdsløshed føre til midlertidige indkomsttab.

De fleste har relativt lave indkomster i begyndelsen af voksenlivet, mens de uddanner sig. Derefter stiger indkomsten typisk med alderen indtil pensionstidspunktet, hvorefter indkomsten er noget lavere. En betydelig del af indkomstforskellene i et enkelt år skyldes således, at folk befinder sig på forskellige stadier af livet.

Målt ved Gini-koefficienten falder uligheden fra 28,9 pct., når man måler på de årlige indkomster, til 17,7 pct., når man måler på livsindkomster, svarende til et fald på 39 pct.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør