Vækst eller lighed er regeringens uløselige dilemma
Regeringen kan ikke øge arbejdsudbuddet uden enten at øge uligheden eller udskrive en ubetalelig regning til statskassen.
Udgivet d.
18. maj 2024 - 16:30
ABCepos
Offentlige udgifter
De offentlige bevillinger til forskning udgør ca. 1 pct. af BNP i 2024, jf. figuren. Siden 2006 er der sket et stort løft i de offentlige bevillinger til forskning fra knap 0,8 pct. af BNP i årene 2001-2006 til ca. 1 pct. af BNP siden 2010. Stigningen indtraf som følge af Globaliseringsaftalen fra 2006, der tilførte ca. 6 mia. kr. til offentlig forskning og udvikling, for at sikre at udgifterne ville udgøre mindst 1 pct. af BNP.
Det midlertidigt lave niveau i 2022 skyldes primært en nævner effekt, idet nominelt BNP steg kraftigt med 11 pct. i 2022, herunder som følge af markante prisstigninger i blandt andet handel og transport (høje fragtrater).
Regeringen kan ikke øge arbejdsudbuddet uden enten at øge uligheden eller udskrive en ubetalelig regning til statskassen.
Er målene om et mere velstående Danmark andet end gode intentioner, kræver det incitamentsskabende reformer, en mere tydelig retning og klog finansiering.
100 kr.