Den såkaldte hængekøjeudfordring for de offentlige finanser indebærer, at der fra 2032 til 2044 vil være større offentlige underskud end 0,5 pct. af BNP, som er maksgrænsen for underskud i budgetloven.
Hængekøjeudfordringen kan dog relativt nemt håndteres. I Finansministeriets seneste fremskrivning fra august 2018 kommer underskuddet maksimalt op på 0,8 pct. af BNP.
Hængekøjeudfordringen kan håndteres ved at nedsætte væksten i det offentlige forbrug med 0,4 pct. point fra 1,2 pct. årligt til 0,8 pct. i 3 år (2031-2033), jf. figurenI 2029 er der i Finansministeriets fremskrivning en overskridelse af budgetloven på 0,1 pct. af BNP. Denne overskridelse kan dog håndteres ved at udskyde anvendelsen af 2 mia. kr. af råderummet fra 2029 til 2030. . Det vil fortsat være en højere vækst, end hvad der er blevet realiseret de seneste 10 år, hvor vækstraten i det offentlige forbrug har været på 0,6 pct. årligt i gennemsnit (fra 2007 til 2017).
Hængekøjen er i øvrigt blevet mindre end tidligere. Tilbage i september 2015 vurderede Finansministeriet, at underskuddet på den offentlige saldo nåede op på næsten 2 pct. af BNP omkring 2045.
Ifølge den seneste vismandsrapport (foråret 2018) er der intet hængekøjeproblem. Underskuddet bliver her på maksimalt 0,4 pct. af BNP omkring 2040.
Generelt er de offentlige finanser meget sunde i Danmark. Den såkaldte holdbarhedsindikator vurderes af Finansministeriet at være på 1,2 pct. af BNP uden nye reformer. Det svarer til, at skatterne er 1,2 pct. af BNP (ca. 26 mia. kr.) højere, end hvad der kræves til den langsigtede finansiering af de offentlige udgifter.