CEPOS logo

IMF: Global ulighed vil falde frem mod 2035

Udgivet d.

24. april 2019 - 10:02

ABCepos

Fordeling

Den globale ulighed er faldet de seneste 3 årtier.  IMF forventer, at den globale ulighed vil fortsætte med at falde fremover, da fattigere lande forventes at opnå højere økonomisk vækst end de mest velstående lande som følge af at de kan importere moderne teknologi fra rigere lande, hvilket kaldes catching up-effekten.

IMF vurderer, at uligheden målt ved Gini-koefficienten vil falde fra 69 pct. i 2015 til 66 pct. i 2035, dvs. med 3 pct.point, jf. figuren.

Denne beregning er lavet ud fra en antagelse om, at uligheden ikke stiger internt i landene. Hvis dette globale fald i uligheden skal opvejes af en stigning i uligheden internt i landene, kræver det, at uligheden i alle lande stiger med 6,6 pct.point. Det vurderer IMF som meget usandsynligt, da en ulighedsstigning af den størrelsesorden kun er forekommet i et par lande over de seneste 20 år. IMF understreger bl.a. derfor, at resultatet om faldende global ulighed er ”robust”.

Gini-koefficienten er det mest udbredte mål for uligheden. Jo større Gini-koefficienten er, jo mere ulige er indkomsterne fordelt. Hvis alle havde præcis de samme indkomster, ville Gini-koefficienten være 0, mens den ville være 100 pct., hvis én person havde al indkomst, og resten af befolkningen dermed ikke havde nogen indkomst.

Relateret artikel

Danmark har færrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande

10. september 2026

ABCepos: OECD vurderer, at 4,8 pct. af danske børn bor i familier med relativ lav indkomst. I Sverige tilhører 8,5 pct. af børnene denne gruppe.

Relateret artikel

Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad

8. september 2026

Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS.

Hjælp os med at rykke Danmark i en borgerlig-liberal retning

I CEPOS kæmper vi for individets frihed, det private initiativ, lavere skat og en begrænset statsmagt. Vi arbejder for, at de offentlige finanser bruges fornuftigt, og råderummet omsættes til reformer, der styrker Danmarks fremtid.

100 kr.