Godt ¼ af stigningen i uligheden siden 1994 skyldes ændret befolkningssammensætning

Type:ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Fra 1994 til 2017 steg Gini-koefficienten med 6,2 pct. point. Beregninger udført af CEPOS på det såkaldte Theil-indeks viser, at godt en fjerdedel af stigningen i uligheden fra 1994 skyldes ændret befolkningssammensætning, såsom stigende antal ældre, flere indvandrere, flere studerende og flere højtuddannede mv., jf. tabellen.

5 pct. af stigningen i uligheden kan isoleret set forklares af øget indvandring. Indvandrere har typisk en lav indkomst, når de kommer til landet, bl.a. fordi de har svært ved at finde et job, og fordi de har en lav produktivitet. Den ændrede alderssammensætning i retning af flere ældre kan ligeledes forklare 5 pct. af stigningen i uligheden. Ældre medborgere er overrepræsenterede i den nedre del af indkomstfordelingen. Derfor trækker flere ældre i retning af en større ulighed.

Det ændrede uddannelsesmønster forklarer isoleret set 9 pct. af stigningen i uligheden. I forhold til i 1994 er der kommet mange flere studerende, svarende til ca. 180.000 ekstra helårsmodtagere af SU. De modtager den laveste overførselsindkomst i Danmark, SU’en, på ca. 6.000 kr. om måneden og selv når man medregner indkomst fra studiejob er deres indkomster typisk meget beskedne. Når 180.000 flere får den laveste overførselsindkomst i Danmark, øger det naturligvis uligheden mærkbart. Det bemærkes, at rigtigt mange studerende får høje indkomster senere i livet og dermed samlet set får høje livsindkomster.

Beregningen fanger også, at der er kommet betydeligt flere højtuddannede siden 1994. Højtuddannede tjener ofte mere end gennemsnittet, og derfor trækker udviklingen med flere højtuddannede i retning af mere ulighed.

Derudover er der diverse sammensætningseffekter mellem alder, uddannelse og herkomst, som bringer den samlede effekt af ændret befolkningssammensætning op på godt en fjerdedel af den samlede stigning i uligheden.

Beregningerne på Theil-indekset viser altså, at den ændrede befolkningssammensætning kan forklare godt en fjerdedel af stigningen i uligheden. Ulighedsstigningen målt ved Gini-koefficienten har været på 6,2 pct. point. Analysen indikerer derfor, at den ændrede befolkningssammensætning kan forklare i omegnen af 1½-2 af disse pct. point.

Andre forklaringer på stigningen i uligheden er politikændringer, dvs. diverse skatte- og overførselsreformer, stigende boligpriser og aktieindkomst.  Læs mere i Fordelingspolitisk Redegørelse 2019

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør