I 2021 var erhvervsfrekvensen på 74 pct. for de 15-69 årige, dvs. 74 ud af 100 deltager på arbejdsmarkedet (enten som beskæftiget eller ledig). I 1950 var erhvervsfrekvensen 71 pct. Erhvervsfrekvensen beregnes som beskæftigede og ledige i forhold til befolkningen i aldersgruppen.
På trods af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, særligt fra 1960-1980, er den samlede erhvervsfrekvens dermed ikke vokset nævneværdigt i forhold til 1950. Det skyldes, at mændenes erhvervsfrekvens i samme periode er aftaget.
Væksten i dansk økonomi siden 1950 kan altså ikke i nævneværdigt omfang tilskrives en øget deltagelse på arbejdsmarkedet.