CEPOS logo

Marginalskat for lønindkomst

Udgivet d.

19. januar 2023 - 05:00

ABCepos

Indkomst

Marginalskat

Skat

Marginalskatten angiver, hvor meget der betales i skat af den sidst tjente krone. Marginalskatten har dermed betydning for, hvor attraktivt det er at arbejde ekstra.

Det danske skattesystem er progressivt, dvs. at jo højere indkomst, jo højere er din marginalskat, jf. figuren.

Hvis du har lønindkomst op til ca. 420.000 kr., er marginalskatten på 39½ pct. i en gennemsnitskommune – dog er marginalskatten på godt 38 pct. for indkomster mellem ca. 210.000 og 270.000 kr. Ved en indkomst på 420.000 kr. stiger marginalskatten med knap 3 pct. point til ca. 42 pct., fordi man rammer loftet over beskæftigelsesfradraget.

Har du lønindkomst over ca. 620.000 kr. (568.900 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag) rammer du topskattegrænsen, og din marginalskat stiger til 56 pct. Det betyder, at hvis du tjener 100 kr. ekstra, beholder du 44 kr. selv, mens du skal aflevere 56 kr. til det offentlige.

Figuren viser den direkte marginalskat som følge af indkomstskattesystemet. Der er ikke taget højde for effekten af aftrapning af offentlige ydelser som fx boligstøtte, friplads i daginstitutioner og børnecheck. Dette øger marginalskatten yderligere. Dertil kommer, at de høje danske forbrugsskatter hæver den effektive marginalskat betydeligt.

Relateret artikel

Her er hver femte ikke-vestlige indvandrer på førtidspension

8. maj 2025

I 1. kvartal af 2025 var 11,6 % af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, mens tallet for personer med dansk oprindelse var 6,5 %.

Relateret artikel

Der skal indføres en bureaukratilov efter samme principper som budgetloven

29. april 2025

Hvis der gik en lige linje fra flere ansatte i staten til bedre velfærd, ville debatten om manglende ressourcer være forstummet for længst.

Støt os

En personlig donation til CEPOS støtter vores mission om frihed, ansvar, privat initiativ og begrænset statsmagt for "Et friere og rigere Danmark"
Støt os månedligt som

Privat

Støt os månedligt som

Virksomhed