I 2021 var der ca. 855.000 ansatte i den offentlige sektor. For ca. 50 år siden, i 1966, var der kun ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor. Med andre ord er antallet af offentligt ansatte 3-doblet, jf. figuren. Stigningen skete særligt i perioden frem til starten af 1980’erne.
Den store stigning i antallet af offentligt ansatte skulle finansieres, og har derfor bidraget til den store stigning i skattetrykket i perioden.
Befolkningen er også vokset de seneste 50 år. Men selv når man måler offentligt ansatte som andel af befolkningen, er der 2½ gange så mange offentligt ansatte i 2021 sammenlignet med 1966.