Kommunalpolitikere prioriterer bugnende kommunekasser højere end borgernes velfærd
Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.
Udgivet d.
29. november 2024 - 16:00
ABCepos
Marginalskat
Skat
Fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden 2003. Fra 1994 til 2003 udgjorde de ligningsmæssige fradrag 4½ pct. af indkomsterne og skyldes primært fradrag for a-kasse, fagforening og befordring. Siden 2003 er fradragene vokset og udgør i 2023 12 pct. af indkomsterne, jf. figuren, svarende til ca. 200 mia. kr. Stigningen i fradragene siden 2003 skyldes især indførelsen af beskæftigelsesfradrag. Dertil kommer Bolig–Jobordningen. VLAK-regeringens skattereform fra 2018 indførte ekstra fradrag i form af både jobfradrag og pensionsfradrag, ligesom beskæftigelsesfradraget blev udvidet.
SVM-regeringens skattereform fra 2023 vil øge de eksisterende beskæftigelsesfradrag yderligere, og der indføres et nyt beskæftigelsesfradrag til seniorer fra 2026. Det vil gøre skattesystemet endnu mere kompliceret.
Finanslovsaftalen for 2025 udvider BoligJobordningen med et grønt håndværkerfradrag.
Analysen undersøger, hvor store skattelettelser borgerne kan få, hvis kommunerne reducerer deres opsparede likviditet til mere normalt niveau.
Kommunerne kan spare 5,1-7,4 mia. kr. årligt på ledelse og administration ved at matche de bedste kommuner, svarende til 850-1.250 kr. pr. indbygger.