Vi må ikke gentage fortidens fejl – en formueskat hører ikke til i Danmark
En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.
Udgivet d.
29. november 2024 - 16:00
ABCepos
Marginalskat
Skat
Fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden 2003. Fra 1994 til 2003 udgjorde de ligningsmæssige fradrag 4½ pct. af indkomsterne og skyldes primært fradrag for a-kasse, fagforening og befordring. Siden 2003 er fradragene vokset og udgør i 2023 12 pct. af indkomsterne, jf. figuren, svarende til ca. 200 mia. kr. Stigningen i fradragene siden 2003 skyldes især indførelsen af beskæftigelsesfradrag. Dertil kommer Bolig–Jobordningen. VLAK-regeringens skattereform fra 2018 indførte ekstra fradrag i form af både jobfradrag og pensionsfradrag, ligesom beskæftigelsesfradraget blev udvidet.
SVM-regeringens skattereform fra 2023 vil øge de eksisterende beskæftigelsesfradrag yderligere, og der indføres et nyt beskæftigelsesfradrag til seniorer fra 2026. Det vil gøre skattesystemet endnu mere kompliceret.
Finanslovsaftalen for 2025 udvider BoligJobordningen med et grønt håndværkerfradrag.
En formueskat skaber ikke et bedre samfund i fremtiden. Derimod oser den af misundelse og vil med al sandsynlighed blot bidrage til at bureaukratiet sander endnu mere til.
Hvad en formueskat er, og hvordan den påvirker økonomi, vækst og velstand både nu og på længere sigt? Lyt med og få svarene.