Fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden 2003. Fra 1994 til 2003 udgjorde de ligningsmæssige fradrag 4½ pct. af indkomsterne og skyldes primært fradrag for a-kasse, fagforening og befordring. Siden 2003 er fradragene vokset og udgør i 2023 12 pct. af indkomsterne, jf. figuren, svarende til ca. 200 mia. kr. Stigningen i fradragene siden 2003 skyldes især indførelsen af beskæftigelsesfradrag. Dertil kommer Bolig–Jobordningen. VLAK-regeringens skattereform fra 2018 indførte ekstra fradrag i form af både jobfradrag og pensionsfradrag, ligesom beskæftigelsesfradraget blev udvidet.