Kvinders indkomster nærmer sig mændenes indkomster, når man ser over de seneste årtier. Det skyldes bl.a., at kvindernes beskæftigelse nærmer sig mændenes.
Det medfører blandt andet, at der er sket en stigning i andelen af kvindelige topskatteydere (ud af alle topskatteydere) fra 18 pct. i 1994 (året hvor topskatten blev indført) til 28 pct. i 2017, jf. figuren.
Beregningen er udført ved at tage udgangspunkt i topskattegrænsen i 2017 og føre denne tilbage til 1994 med lønudviklingen.
Dvs. der er ikke anvendt den faktisk topskattegrænse, da denne gennem skattereformer generelt er blevet forhøjet. Da mænd generelt ligger højere i indkomstfordelingen, medfører en højere topskattegrænse isoleret set at kvindeandelen falder. Derfor er der i figuren som nævnt taget udgangspunkt i topskattegrænsen i 2017 for at undgå denne effekt på kvindeandelen af ændringer i topskattegrænsen.