En enlig pensionist uden væsentlig formue eller pensionsopsparing får 10.400 kr. udbetalt efter skat i folkepension (grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck), jf. figuren.
Dertil kommer typisk boligydelse samt varme- og personlige tillæg og grøn check. Ifølge beregninger på Økonomiministeriets Familietypemodel betyder det, at en enlig pensionist i lejebolig modtager offentlige ydelser efter skat på godt 13.000 kr. om måneden. Stigningen ift. de 10.400 kr. ovenfor skyldes primært boligydelse.