Marginalskatten på lønindkomst for topskatteydere i Danmark er på 55,6 pct. ifølge OECD. Det er den 11. højeste blandt de 36 OECD-lande og højere end OECD-gennemsnittet på 47,0 pct., jf. figuren og tabellen. Marginalskatten angiver, hvor meget man skal betale i skat af den sidst tjente krone.
For lav- og mellemindkomster er marginalskatten på hhv. 39 og 41,9 pct. Det er lidt lavere end gennemsnittet for OECD-landene.
Den direkte marginalskat på lønindkomst medregner dog ikke afgifter på forbrug, fx moms, som er høje i Danmark. Medregnes disse afgifter, er marginalskatterne betydeligt højere i Danmark.