Personer med lave indkomster har høje dækningsgrader som pensionist

Type:ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Dækningsgraden angiver, hvor høj en disponibel indkomst man har som pensionist i forhold til indkomsten i årene, før man blev pensionist. Det er således et mål for, i hvilket omfang pensionister kan opretholde den levestandard, de havde, før de blev pensionister.

Hvis man deler de 68-årige op efter, hvor stor en indkomst de havde som 57-59-årige, har lavindkomstgruppen har den største dækningsgrad. De 10 pct. med de laveste indkomster som 57-59-årige har i gennemsnit en dækningsgrad på 104 pct. De har altså en større indkomst som pensionist, end de havde, da de var 57-59 år.

Anm.: Baseret på 2016-registerdata. Dækningsgraden angiver den disponible indkomst som 68-årig ift. et gennemsnit af den disponible indkomst i alderen 57-59 år. Der er set bort fra brøkpensionister, personer med erhvervsindkomst som 68-årig, personer med negativ gns. indkomst som 57-59-årig samt personer med en dækningsgrad over 200 pct. Personerne er opdelt i deciler efter størrelsen på deres gns. disponible indkomst som 57-59-årige. Der er angivet gns. dækningsgrad for hver decil. Kilde: CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks personregistre

Der er en generel tendens til, at jo større en indkomst som 57-59-årig, desto mindre er dækningsgraden. 2. decil, dvs. de 10 pct. næstlaveste indkomster, har en dækningsgrad på 85, mens de 10 pct. rigeste har en dækningsgrad på ca. 70 pct. Som det også fremgår af figuren, så kommer lavindkomstgruppernes indkomst som pensionist hovedsageligt fra det offentlige (folkepension), mens højindkomstgrupperne i stort omfang lever af deres egen opsparing.

Fodnoter

    Tags