Indkomstfremgang for alle indkomstlag siden 2010 – særligt når man ser bort fra studerende

Indkomstudviklingen har været positiv for alle indkomstgrupper fra 2010 til 2019, jf. figuren. Det kan dog umiddelbart se ud som om personer med de laveste indkomster (1. decilgrænseRangeres befolkningen efter indkomst og opdeles i 10 lige store grupper, kaldes den laveste indkomstgruppe 1. decil, mens gruppen med de højeste indkomster kaldes 10. decil. Decilgrænserne er den indkomstgrænse, der adskiller 2 deciler og 1. decilgrænse angiver decilgrænsen mellem 1. og 2. decil.  ) har haft en beskeden indkomstfremgang på 3 pct. siden 2010, mens resten af indkomstdecilerne har haft en indkomstfremgang på mellem 6 og 13 pct. jf. figuren.

Der er imidlertid kommet godt 78.000 flere SU-modtagere fra 2010 til 2019. Det er unge mennesker, som senere i livet typisk kan se frem til høje indkomster. Ser man bort fra studerende (ligesom det er praksis i opgørelser af relativ fattigdom), har 1. decilgrænse haft en fremgang på 7 pct. (mod 3 pct., hvis man inkluderer studerende). Dermed har der været pæn indkomstfremgang for alle indkomstlag, når man ser bort fra studerende. Størst fremgang i toppen, men pæn fremgang for alle.

I denne type analyse skal man være opmærksom på, at man ikke følger den samme konkrete person over tid. Derimod ser man hvert år på dem, der er i f.eks. 1. decil. Der tages dermed IKKE hensyn til, at der er en stor grad af mobilitet ud af 1. decil hvert år (eksempelvis fordi kontanthjælpsmodtagere kommer i job). Følger man den samme person over tid, så ser man, at dem med lavest indkomst (f.eks. i 1. decil) i startåret har større indkomstfremgang end dem med højest indkomst (f.eks. i 10. decil) i startåret.