Hvad er prisen på mindre ulighed?

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Flere politiske partier til venstre for midten argumenterer for at uligheden skal mindskes. Men hvis ligheden øges ved at øge omfordelingen, mindsker det beskæftigelsen og velstanden.  Hvad koster den øgede lighed i form af tabt beskæftigelse og velstand?

Nedenfor er der regnet på scenarier, der reducerer uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1 pct. point. Man kan sige, at prisen (opgjort i beskæftigelse og velstand) for øget lighed beregnes.

Der regnes på dels en forhøjelse af topskatten og dels en forhøjelse af indkomstoverførslerne, se figuren:

  • Højere topskat: Hvis uligheden (målt ved Gini) skal mindskes med 1 pct. point, skal topskatten øges med 15 pct. point (fra 15 til 30 pct. point). Det skyldes, at topskatteydernes disponible indkomst umiddelbart reduceres med 17 mia. kr. Den øverste marginalskat vil i dette eksempel udgøre 70 pct. (omkring niveauet under Anker Jørgensen). Den højere marginalskat vil bl.a. gøre det mindre attraktivt at arbejde ekstra. Det vil indebære, at arbejdsudbuddet reduceres med ca. 15.000 personer, og at BNP reduceres med ca. 21 mia. kr.
  • Højere overførselsindkomster: Hvis uligheden (målt ved Gini) skal mindskes med 1 pct. point, skal overførselsindkomsterne (fx dagpenge, kontanthjælp) øges med ca. 12 pct. Det vil reducere den strukturelle beskæftigelse med godt 14.000 personer, og BNP vil blive reduceret med ca. 10 mia. kr. Det vil forværre de offentlige finanser, hvilket vil skulle finansieres. Hvis det sker gennem højere skat, så reduceres beskæftigelsen yderligere.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør