Hvad er prisen på mindre ulighed?

Type: ABCepos
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Flere politiske partier til venstre for midten argumenterer for at uligheden skal mindskes. Men hvis ligheden øges ved at øge omfordelingen, mindsker det beskæftigelsen og velstanden.  Hvad koster den øgede lighed i form af tabt beskæftigelse og velstand?

Vi har regnet på scenarier, der reducerer uligheden målt ved Gini-koefficienten med 1 pct. point.Til sammenligning vil en afskaffelse af topskatten øge Gini med 0,9 pct. point, mens Gini-koefficienten i 2017 er på ca. 29 pct. 

Der regnes på dels en forhøjelse af topskatten og dels en forhøjelse af indkomstoverførslerne, se figuren:

  • Højere topskat: Hvis uligheden (målt ved Gini) skal mindskes med 1 pct. point skal topskatten øges med 17 pct. point (fra 15 til 32 pct. point). Den øverste marginalskat vil i dette eksempel udgøre 72 pct. (omkring niveauet under Anker Jørgensen). Den højere marginalskat vil bl.a. gøre det mindre attraktivt at arbejde ekstra. Det vil indebære, at arbejdsudbuddet reduceres med ca. 17.000 personer, og at BNP reduceres med ca. 23 mia. kr.
  • Højere overførselsindkomster: Hvis uligheden (målt ved Gini) skal mindskes med 1 pct. point skal overførselsindkomsterne (fx dagpenge, kontanthjælp) øges med 14 pct. Det vil reducere den strukturelle beskæftigelse med 16.000 personer, og BNP vil blive reduceret med ca. 8 mia. kr. Det vil forværre de offentlige finanser, hvilket vil skulle finansieres. Hvis det sker gennem højere skat, så reduceres beskæftigelsen yderligere.

Oprettet: 3. maj 2019

Fodnoter

    Tags