Råderum på de offentlige finanser på 48 mia. kr. frem til 2030

Frem til 2030 er der et råderum på 48 mia. kr., som politikerne kan anvende på enten højere offentlige udgifter eller lavere skat, samtidig med, at man når det fastsatte mål om et strukturelt underskud på de offentlige finanser på 0,5 pct. af BNP i 2030. Dette mål blev aftalt i forbindelse med det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik i marts 2022. Råderummet på 48 mia. kr. fremgår af Finansministeriets nye 2030-fremskrivning fra august 2022.

Ud af de 48 mia. kr. er de 2½ mia. kr. reserveret til et grønt råderum som blev aftalt op til sommerferien. Derudover har Finansministeriet indlagt en reserve på knap 12 mia. kr. til højere forsvarsudgifter som følge af det nationale kompromis. Efter disse reservationer til et grønt råderum og forsvaret resterer et råderum på knap 34 mia. kr., jf. tabellen.

Finansministeriet opgør det demografiske træk til godt 21 mia. kr. eller 0,55 pct. om året. Det demografisk træk er en helt mekanisk opgørelse som fx ikke tager højde for, at man kan dække det demografiske træk igennem øget produktivitet. Hvis produktiviteten øges med 0,55 pct. om året kan det demografiske træk fuldt ud dækkes via øget produktivitet. I det perspektiv er det demografiske træk ikke ”pligtmilliarder”.

Ønsker man at afsætte penge til det demografiske træk, indebærer det et råderum på 12½ mia. kr. efter både reservationer til grønt råderum og forsvar samt demografisk træk.

Råderummet på 48 mia. kr. er til stede samtidig med, at de offentlige finanser er meget sunde på den lange bane. Selv når de 48 mia. kr. bruges, vil der være en såkaldt langsigtet overholdbarhed på de offentlige finanser på lang sigt på 35 mia. kr., svarende til 1,4 pct. af BNP.

Dvs. at på lang sigt opkræves der 35 mia. kr. mere i skat end hvad der er nødvendigt for at finansiere de offentlige udgifter (primært overførselsindkomster og offentligt forbrug).