Tæt sammenhæng mellem BNP og andre mål for livskvalitet

BNP (bruttonationalproduktet) er et udtryk for den samlede værdiskabelse i en økonomi. 

BNP kritiseres til tider for at være et forsimplet mål, som ikke opfanger væsentlige kilder til livskvalitet, fx fritid, sundhed, kvaliteten af natur og miljø, ligesom værdiskabelse i hjemmet (fx madlavning og pasning af børn) ikke indgår i BNP. 

Flere organisationer har lavet alternative mål for livskvalitet. Det mest kendte er nok FN’s Human Development Index (HDI). HDI opgøres på baggrund af 3 faktorer: forventet levetid, antal år i skole og levestandard (målt ved BNI pr. indbygger). 

Ifølge FN er HDI skabt for at understrege, at mennesker og deres evner er det ultimative mål for udvikling, ikke økonomisk vækst alene“The HDI was created to emphasize that people and their capabilities should be the ultimate criteria for assessing the development of a country, not economic growth alone”, kilde: http://hdr.undp.org/en/content/human-development-index-hdi  .  

Ser man på BNP pr. indbygger og HDI, er der dog en meget stærk sammenhæng mellem de to mål, jf. figurenDen stærke sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og HDI skyldes ikke, at levestandarden (målt ved BNI pr. indbygger) indgår i HDI. Også hvis man tager BNI pr. indbygger ud af HDI, er der fortsat en meget klar sammenhæng mellem HDI og BNP pr. indbygger.  . Lande med et højt BNP pr. indbygger scorer generelt også højt på HDI. Dvs. et mål for livskvalitet som HDI viser omtrent det samme som en opgørelse over BNP pr. indbygger.  

HDI er ikke det eneste alternative mål for livskvalitet. Eksempelvis findes to andre opgørelser, Social Progress Index og Legatum Prosperity Index, som er beskrevet herunder. Også for disse to opgørelser gælder det, at der er en klar sammenhæng med BNP. 

Den tætte sammenhæng mellem BNP og andre mål for livskvalitet kan skyldes, at et højt velstandsniveau giver bedre mulighed for at anvende ressourcer på at forbedre levevilkårene generelt, for eksempel sundhed, uddannelse og miljø. 

Desuden peger den økonomiske litteratur også på en positiv sammenhæng mellem selvrapporteret lykke og BNP pr. indbyggerSe fx “Economic growth and subjective well-being: Reassesing the Easterlin paradox”, Betsey Stevenson og Justin Wolfers, NBER working paper 14282 samt “Income, health and well-being around the world: Evidence from the Gallup World Poll”, Angus Deaton, Journal of Economic Perspectives, vol. 22, no. 2, spring 2008  . 

Social Progress IndexKilde: https://www.socialprogress.org/index/global/methodology  

Indekset er genereret på baggrund af 54 forskellige indikatorer inden for de tre hovedkategorier: basale behov, grundlag for velvære og mulighed for udvikling: 

• Basale behov: Fx adgang til ernæring, grundlæggende lægebehandling, rent drikkevand, bolig samt om samfundet er trygt og sikkert.  
• Grundlag for velvære: Fx adgang til grundlæggende uddannelse, information og viden fra både ind- og udland m.m., sundhed samt evnen til at beskytte naturlige ressourcer, herunder luft, vand og jord.  
• Mulighed for udvikling: Fx personlig frihed, korruption, ytringsfrihed, religionsfrihed samt rettigheder, adgang til universiteter. 

I indekset indgår ikke direkte nogle økonomiske variable, som fx levestandard.       

Legatum Prosperity IndexKilde: https://www.prosperity.com/about/methodology   

Indekset måler velstand og velfærd på baggrund af ni dimensioner: Økonomisk kvalitet, erhvervsmiljø, regeringsførelse, personlig frihed, social kapital, sikkerhed og tryghed, uddannelse, sundhed og naturligt miljø.