Trods højere pensionsalder: I 2040 vil pensionist-årene fylde mere end i 1980’erne og 1990’erne

Fra starten af 1980’erne og frem til 1995 udgjorde tilværelsen som folkepensionist ca. 20 pct. af livet (i gennemsnit), jf. figuren. Dvs. for hver 10 år som voksen var de 2 år som folkepensionist. I takt med at levetiden begyndte at vokse fra 1995, samtidig med at folkepensionsalderen blev nedsat fra 67 til 65 år i 2004, voksende andelen af voksenlivet som folkepensionist til 28 pct. i 2018, dvs. næsten 3 ud af 10 år som voksen var som folkepensionist.

Fra 2019 til 2022 blev folkepensionsalderen forhøjet fra 65 til 67 år. Og herefter forhøjes folkepensionsalderen til 68 år i 2030 og til 69 år i 2035, mens politikerne i løbet af 2025 skal bekræfte en forhøjelse til 70 år i 2040. På trods af disse forhøjelser, vil andelen af voksenlivet som folkepensionist i 2040 kun være nedbragt til ca. 25 pct., dvs. fortsat markant højere end niveauet på 20 pct. som var gældende frem til 1995, jf. figuren.

Eksempel på beregning af andelen af livet som folkepensionist: I 1990 var den forventede levetid for en 60-årig på 79,6 år, mens folkepensionsalderen var på 67 år, dvs. den forventede pensionsperiode var på 12,6 år. Dermed udgjorde andelen af voksenlivet som folkepensionist 12,6/(79,6-18)*100=20,5 pct. i 1990.