Ingen sammenhæng mellem kommunal ulighed og livskvalitet
Der er store forskelle i indkomstuligheden mellem de
danske kommuner, men analysen finder ingen sammenhæng mellem den
kommunale indkomstulighed og livskvaliteten hos borgerne
Udgivet d.
4. juni 2024 - 17:00
ABCepos
Sundhed
I Danmark udgør de private sundhedsudgifter kun 13 pct. af de samlede sundhedsudgifter. Dvs. kun 1 ud af 8 sundhedskroner finansieres via egenbetaling, mens 7 ud af 8 sundhedskroner finansieres gennem skatten.
Det er den næstlaveste andel blandt alle EU-lande jf. figuren. I fx Tyskland er det privates andel næsten dobbelt så stor på 23 pct., mens den private andel i Finland er på 24 pct.
De private sundhedsudgifter i Danmark udgør 1,2 pct. af BNP i 2022 (34 mia. kr.) og dækker bl.a. over private udgifter til medicin, læger og tandlæger. De offentlige sundhedsudgifter udgør 8,0 pct. af BNP i 2022.
Opgørelsen af de sundhedsudgifterne er baseret på data fra Eurostat og svarer til den måde Danmarks Statistik opgør sundhedsudgifterne på.
Der er store forskelle i indkomstuligheden mellem de
danske kommuner, men analysen finder ingen sammenhæng mellem den
kommunale indkomstulighed og livskvaliteten hos borgerne
Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 356 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit (samlet eksamensresultat inkl. A bonus) set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socioøkonomiske bag