Når man i den offentlige debat diskuterer tilstanden på det danske arbejdsmarked, fremhæves ofte to tal: den faktiske ledighed og den strukturelle ledighed. Den faktiske ledighed opgøres af Danmarks Statistik og svinger med konjunktursituationen.
Den strukturelle ledighed angiver derimod det ledighedsniveau, der er i overensstemmelse med en normal konjunktursituation. Dvs. det ledighedsniveau, der er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt, jf. nedenfor.
Den strukturelle ledighed er nedbragt fra 340.000 personer i 1993 til ca. 120.000 i 2022, jf. figuren . Når den strukturelle ledighed er reduceret med 220.000 personer, skyldes det blandt andet økonomiske reformer, herunder kortere dagpengeperiode. Siden 1990’erne er dagpengeperioden blevet afkortet fra at være uden en maksimumsgrænse til i dag 2 år. Desuden indebar Thornings skattereform fra 2012 en mindreregulering af overførselsindkomster, herunder dagpenge, på 5 pct.
Der er solid evidens for, at når det bliver mere attraktivt at være i beskæftigelse frem for på dagpenge (fx pga. lavere dagpenge eller kortere dagpengeperiode), vil flere tage job fremfor at gå ledige.
Hver gang en person flyttes strukturelt fra ledighed til beskæftigelse (fx gennem reformer), forbedres de offentlige finanser i gennemsnit med 325.000 kr. ifølge Finansministeriet. Ifølge Dagpengekommissionen vil 10 pct. lavere dagpenge yderligere reducere den strukturelle ledighed med 13.000 personer.
Hvilke økonomiske mekanismer sikrer, at den faktiske ledighed svinger omkring det strukturelle niveau? Hvis den faktiske ledighed fx er lavere end den strukturelle ledighed, så vil den lave ledighed give et opadgående pres på lønningerne. Det dæmper efterspørgslen efter arbejdskraft, dvs. ledigheden vokser. Denne situation opstod i årene op til finanskrisen i 2008, hvor den faktiske ledighed var meget lav, hvilket bidrog til høje lønstigninger.
Og omvendt hvis den faktiske ledighed er større end den strukturelle ledighed: Den høje ledighed vil give et nedadgående pres på lønningerne. De lavere lønninger vil øge virksomhedernes efterspørgsel efter den ledige arbejdskraft, hvilket får den faktiske ledighed til at falde.
